Universets Undere
1. Bind

459 HAGL KÆMPEMÆSSIGE HAGL. Fotograferede i naturlig Størrelse efter et Uvejr i Seaford d. 30. Maj 1897. Fotografiet tilhører »Royal Meteorological Society«. mer især de store Hagl med en Kraft, der gør dem farlige eller ligefrem dræbende, først og fremmest for en Mængde Planter, men tillige for mange Dyr. Ikke blot In- sekter, men Gæs og andet Fjerkræ kan blive slaaet ihjel af Isklumpernes Bom- bardement, og selv i Hestes og Køers faste Skind flænger Projektilerne undertiden store, blødende Saar. Om Haglfænomenernes Aarsager har der været opstillet adskillige Teorier. Den, der har vundet mest almindelig Tilslutning, er formuleret saaledes: »Hagl dannes i en Sky, hvis Temperatur er under Frysepunk- tet; af en eller anden Grund forstyrres Ligevægten i Luften i og om Skyen, og pludselig bliver Vanddraaberne til Isstyk- ker, der bliver større ved at fortætte Vand- draaberne omkring sig; ved denne hurtige Forandring frembringes en saa stærk For- tynding i Luften, at der hurtig tilføres Luft ovenfra; men denne er meget kold; Isstyk- KEGLEFORMIGT, SPIRALSNOET HAGL. Faldet i Morgantown, Vest-Virginia. Det var 5 cm højt og havde et Rumindhold af 20 Kubikcentimeter. 58*