Universets Undere
1. Bind

460 UNIVERSETS UNDERE TVÆRSNIT GENNEM ET HAGL. Snittet er lagt gennem det midterste Hagl paa Helsides- billedet S. 461 og viser Krystalaflejringen omkring en mørk Kerne. kerne forstørres ved at fortætte Vanddraa- berne paa deres Overflade, og dette sker saa meget lettere, som Skyen og Luften er i heftig Bevægelse. Endelig bliver Isstyk- kerne saa tunge, at de falder til Jorden«. Efter andre Teorier spiller Luftens Elek- tricitet en direkte Rolle ved Dannelsen af Hagl, eller gøres ligefrem til Hovedaarsag, medens den i den her citerede Forklaring kun spiller en sekundær Rolle som et Fæ- nomen, der enten ledsager Haglvejr eller er en Følge deraf. Skærer man et Haglkorn igennem, vil man se, at det — i Samklang med den an- førte Teori om dets Dannelsesmaade — er mere eller mindre tydeligt lagdelt. Uden om en tæt Kerne veksler ofte Islag af for- skellig Gennemsigtighed, og en lignende lag- delt Opbygning fremtræder ikke sjeldent i det Ydre, saaledes som flere af de her af- bildede Typer vil vise det. — Hagl kan antage mange fantastiske Skik- kelser. Kugleformen er den TVÆRSNIT GENNEM HAGL. mest almindelige, men ogsaa ovale og pæreformede Korn ses hyppigt, især blandt store Hagl. Oprindelig kan de have været kugledannede, men paa Grund af deres betydelige Vægt falder de hurtigere end desmaa Hagl og kolde Regndraaber, som derfor indhentes af dem, smelter sammen med dem og omformer dem. Heller ikke HAGL MED ISLAG AF FORSKELLIG BESKAFFENHED. kegledannede Hagl er usæd- vanlige, oftest med en mere eller mindre kuglelignende Grundflade. En god Type her- paa viser det Side 459 afbil- dede Hagl, der sammen med flere lignende faldt ved Mor- gantown i Vest-Virginia den 28. April 1877. Hver enkelt Kegle var gennemsnitlig 5 Cen- timeter høj og maalte en Snes Kubikcentimeter i Rumind- hold. Mærkeligt byggede var lige-