Universets Undere
1. Bind

46 UNIVERSETS UNDERE fuldstændig betydningsløs i Verdensfænomenernes Kæde. — Men her viser den sig pludselig i en ny og næsten ufattelig Situation. Det er, som om dens hele Natur i et Nu har undergaaet en Revolution. Paa Æblegrenen i Haven hænger en brun, torpedoformet Masse, bøjende Grenen ned ved sin Vægt. Den hænger der ganske ubevægelig, og man har svært ved at tro, at den bestaar af tyve Tusind levende Væsener, tilsammen optagne af det mest betydningsfulde Forehavende i hele deres Tilværelse. Med Sværmens Udvandring ikke blot skabes en ny Bi-Koloni, men hver enkelt Bi i denne Klump begynder et helt nyt Liv. Endnu i Gaar var enhver optaget af det gamle Hjems Virksomhed, flyvende flittigt frem og tilbage mellem Kuben og Kløvermarkerne, udnyttende hvert Øjeblik paa Dagen, kun optaget af Hjemmets Vel og rede til at forsvare det, om nødvendigt med Tabet af sit eget Liv. Men nu er alt det forbi. Fra det Øjeblik, da Signalet til Svær- mens Bortdragen gaves, er det gamle Hjem fuldstændig glemt. Ikke alene begynder hver Bi en helt ny Tilværelse, nej dens tidli- gere Liv er absolut slettet af Erin- dringen. Som Sværmen hænger dér, sløv og næsten lydløs i Majsolen, me- dens alle andre Bier i Haven er besat af en ren Arbejdsmani, ser det ud, som om den travle Bi plud- selig havde svigtet sine Livsprin- ciper. Og dog er det slet ikke saa. Bier, der sværmer, klumper sig saa- ledes sammen af en dobbelt Grund. Deres første og vigtigste Omsorg er at finde et passende Sted, lunt VOKSKAGER I EN BIKUBE. Kuben er vendt om, saa at Kagernes indbyrdes Stilling- ses. Kagerne bygges af en Sværm i Løbet af en Sommer. og tørt, hvor det ny Hjem kan indrettes. Derfor er det, at Udvandrerflokken, saa snart den er kommen bort fra Moderkuben, gør dette foreløbige Holdt, medens nogle Bier drager videre for at udspejde en Plads, hvor den ny Koloni kan slaa blivende Bo. Naar det er lykkedes, slipper Sværmen Grenen, og flyver direkte til det forud valgte Sted. Den anden Aarsag til, at Sværmen klumper sig saa tæt sammen, er Nødvendig- heden af at bibeholde en høj Varmegrad hos de Arbejder-Bier, som straks skal be- gynde at bygge det ny Hjems Voksvægge. Vokset, der udskilles af særlige Kirt- ler i Biens Legeme, dannes kun, naar Voks-Udsvederne flere Timer i Træk hviler roligt, tæt ind til hinanden, i stærk Varme. Dette opnaas ved, at Sværmen hober sig sammen i en Klump, medens Spejderne er ude paa Opdagerfærd. For den intet anende Betragter synes Sværmen paa Æblegrenen doven nok, men den er i Vir- keligheden allerede travlt optaget af et uundværligt Afsnit af det kommende Ar- bejde. Hvad enten nu Biernes eget naturlige Instinkt lader dem flyve hen til et hult Træ, for der at opbygge deres ny Hjem, eller Skæbnen i Skikkelse af en erfaren