Universets Undere
1. Bind

langt større end vore hjemlige Former. En af de smukkeste og største hedder Argio- pe, og alle de Arter, der hører til denne Slægt, har en skinnen- de sølvhvid Ryg og en spraglet Underside. Deres Spind har sam- me Form som Kors- edderkoppens, men mange Arter pynter Nettets Midte med bre- de, hvideBaandstriber, ligesom af tæt vævet Silke, ordnede forskel- ligt efter de forskellige Arter. I en australsk Arts Spind danner dis- se Striber et Mønster som et X, og deraf stammer Dyrets gæng- se Navn. Det interes- sante ved dette X er imidlertid, at Baande- nes Striber er anbragt saaledes, at de nøjag- tigt svarer til den Stil- ling, Edderkoppen ind- tager med sine Ben, naar den sidder paa Lur midt i sit Fangnet X-STRAALE EDDERKOPPEN 45 X-STRAALE EDDERKOPPEN. Denne Edderkop spinder et Net, der meget ligner vor Korsedderkops, men den forstærker Spindets Midte — hvori den selv sidder — med fire zigzag-formede Ribber, og idet den stræk- ker sine Ben parvis ud langs disse, danner den et X. Den har da sine otte Ben anbragt to og to langs hver af de fire Baand, og da den altid sidder paa den Side af Spindet, der vender indad mod Busken, følger heraf, at Striberne skjuler dens Ben for de Insekter, der kom- mer flyvende udefra. At skjule Fangnettets Ejer saavel for de Fluer, den vil snappe, som for de Rovhvepse, der hovedsagelig lever af Edderkopper, synes da at være et af disse Baands Hovedformaal. Dog tjener de sandsynligvis ogsaa til at give Spindets Midterparti større Fasthed og gøre det bedre egnet til at bære Edder- koppens Vægt. EN BI-STATS TILBLIVEN DEN, der ikke har Kendskab til Bi-Folkets Liv, føler sig lidt i Vildrede første Gang, han i den milde Majsol ser en Bisværm hænge ned fra en Gren. Vi tæn- ker os altid Honningbien som et Væsen, der svæver fra Blomst til Blomst, en vin- get Liliput, der summer i Solskinnet — nyttig som Honning-Fabrikant, men ellers