Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
52 UNIVERSETS UNDERE SOLENS KORONA (KRONE) OG PROTUBERANSER. Den fine, perle- eller sølvskinnende mørkede Sol, kalder vi dens »Korona«. Stofmasse, der saaledes omgiver den for- Ud fra den skyder sig hist og her bladfor- mige eller om Komethaler mindende For- længelser; men i Koronaens indre Del, nærmest Solranden — eller rettere: Ran- den af den dækkende Maaneskive — duk- ker røde Pletter frem, der straaler som Rubiner. Det er »de røde Flammer«, som man tidligere kaldte dem, — »Solprotu- beranserne«, som de nu benævnes i Astro- nomien. Da Flammerne altid kun var synlige under totale Solformørkelser, altsaa kun, naar Maanen stod nøjagtig foran Solen, var man en Tid lang uklar over, hvilket af de to Himmellegemer de tilhørte — — Solen eller Maanen, — og at afgøre dette var naturligvis af stor Betydning. Deraf afhang bl. a. vor Forestilling om Flammernes Størrelse; thi eftersom So- len er omtrent 400 Gange længere borte SOLFLAMMER SET I SPEKTROSKOPET. fra os end Maanen, maa Flammerne ogsaa være 400 Gange større, hvis de tilhører Solen, end hvis de kom fra Maanen. Solformørkelserne i 1842 og i 1851 lod os imid- lertid omsider erkende, at Protuberanserne virkelig er Dele af Solen, og under disse TO FOTOGRAFIER AF EN OG SAMME PROTUBERANS, TAGNE MED 25 MINUTERS MELLEMRUM.