Universets Undere
1. Bind

blaat hos Hunnen. — Dra- gerne er udprægedeSkov- dyr, der færdes højt op- pe i Palmernes og de an- dre Træers Kroner, og som man derfor sjelden faar at se. Kun undtagel- sesvis kommer de ned paa Jorden. Naar de ud- spiler deres Faldskærm, ligner de mægtige Som- merfugle eller farvepran- gende Blomster, og i det Øjeblik denne Skærm pludselig slaas ud, er For- vandlingen fra Hvile til Flugt saa overraskende,’ at man næppe skulde tro, det var det samme Dyr. Det er en Forvandling af samme Natur, som naar en Natsommerfugl med matfarvede Forvinger men straalende Bagvin- ger pludselig flyver op. Naar Dragen sidder stille og hviler sig paa en Gren, harmonerer ogsaa dens Farver saa nøje med den lavbevoksede Bark, at det selv paa kort Afstand er næsten umuligt at op- dage den, hvis da ikke de straalende Øjne skul- de røbe Dyret. Derimod synes Dragerne — i Mod- FLYVENDE DRAGER 71 i • w ■ sætning til saa mange DEN ostindiske drage. , , Fotografiet viser tydeligt den oppustede, fremadvendte Strubepose, andre Øgler — ikke at være i Stand til at kunne skifte Farve efter Omgivelserne. Under Jagten hen ad Grenene efter de Smaainsekter, der er Dragernes Føde, bevæger de sig i Almindelighed i korte Spring eller Hop, og først naar de har af- søgt en Gren for Bytte, er det, at de sætter afsted i »Flugt« til nye Jagtgrunde. Flugten maa altid ske fra en højere til en lavere Gren, og naar de paa den Maade til sidst kommer for langt ned, maa de til Fods genvinde Højden ved at klatre op ad Stammen. Under Flugten synes de aldrig at kunne forandre dennes Retning.