Universets Undere
1. Bind

72 UNIVERSETS UNDERE HVORLEDES REJSER PLANTER? HVORLEDES Planter rejser! Det lyder næsten som et Paradoks, for naar man undtager saadanne mikroskopiske Planter som Bakterierne, Kiselalger og andre encellede Smaaformer, synes ingen Organismer mere forudbestemte af deres Skæbne til at være jordbundne Hjemmefødinge end Skovenes, Markernes og En- genes Skarer af Vækster. Og dog har ogsaa de — som alle andre levende Orga- nismer — Chancer for Udbredelse og Indvinding af nyt Land, nye Levesteder for Arten. Hvis ikke, vilde efter kort Tids Forløb Resultatet blive en Kamp mellem Overbefolkning og Næringsmangel, endnu haardere og for Arternes Bestaaen langt mere skæbnesvanger end den, der allerede udkæmpes rundt om os. FALDSKÆRME TIL LUFTSEJLADS HOS KURVEBLOMSTER. Til venstre Frugistand af Følfod; de to andre af Mælkebøtte, hvoraf den til højre er »rejseklar«. Netop som Middel til at undgaa, eller i det mindste have Mulighed for at und- gaa et saadant Misforhold, er alle Planter mere eller mindre tilpassede til Stedbe- vægelse; men deres Evne til at »rejse« er rigtignok som Regel koncentreret om et enkelt bestemt Livsafsnit — det Tidspunkt, da den senere saa jordbundne Vækst endnu kun er i sin Vorden, endnu kun er et Frø eller en Frugt. Frø-Tiden er for Planterne de store Muligheders Tid, da den vide Verden endnu staar dem aaben. Mangfoldige er da ogsaa de Udbredelsesmidler, hvormed Frøet søger at udnytte Chancerne under sit Livs første og sidste, betydningsfulde Langfart. Vinden er et af de letteste og mest benyttede Transportmidler; men for at kunne bruge det, maa Frøet (eller Frugten) have et særligt Udstyr med mekaniske Hjælpe- midler. Hos mange Planter, f. Eks. vor almindelige Løvetand eller Mælkebøtte, er det Faldskærm-Metoden, der anvendes, og Metodens Godhed bekræftes jo tilstræk- keligt allerede af denne Plantes næsten allestedsnærværende Hyppighed. Den, der blot een Gang har betragtet en Mælkebøttes hvide Frugtstand gennem en Lupe,