Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
125 til Skade for Skovene, at Ejendomsretten til Træerne og Grun, den har været deckt. Men vi ville afbryde en Undersøgelse om, hvad der har været og hvad der nu er, hvilken allevegne vilde retfærdiggjore den almindelige Paastand, at Skovene cre i Aftagende. Vel er en Deel af den forrige Skovgrund forvandlet til Agerland, men storre Strækninger frembyde ogsaa kun Skuet af sort Hede der hvor en yppig Skovvegetation fordum frydede Djet. At de fleste af de forannævnte betydeligste Skove i Amtet ligge ufordeelagtig for Afsætning, bevirker at Gavntræ endnu kjobes temmelig billigt, og Vrcendeved til den ikke høje Priis af 3 til 4 Rbd. pr. Favn pan selve Stedet, men Transporten kan ofte anflaaes ligesaa bekostelig som Indkjobet. — Nye Skov- anlæg gives ikke. <—Med Torvebroendsel, deels Skud-, deelsHede, torv, er Amtet meer end tilstrækkelig forsynet, ej alene til egen Fornodenhed, men ogsaa til Kjobstcedernes Forsyning. Siden man blev opmærksom paa, hvilket ikke g aae c mange Aar tilbage, at Engene og Kjoerene flere Steder indeholde Torvejord, og ligesom Udtørringer bleve almindeligere, er den Slags Brænd, sel rigeligere for Haanden. Amtet har i de tvende store Moser (Vildmoser) paa nordre og sondre Side af Liimfjorden, nogle og tyvetusinde Tonder Land, et uudtømmeligt Torveforraad, hvoraf det dog ikke hidtil har svaret Regning at gjore videre Brug, end den. Vedkommende har funden nodvendig, for at af, hjelpe egen Trang, med Undtagelse af den ikke ubetydelige Eonsumtion af Torv, som mcdgaaer til Fabrikanlæggene ved Gudumlund, hvilken den nærliggende Vildmose tildees har af. givet. Tørven er saavel der, som i Mosen hiinsides Liimfjorden, af en los Textur, hvor man ikke, saaledes som Kanalgravningen ved Gudumlund giver Anledning til, kan soge Dybden. Mo, fernes rette Behandling forsommes ofte, og Vandstade, hvor ogsaa samme stod til at aflede, forhindrer ej sjeldent, at man ikke naaer Bunden, hvor almindelig den bedste Masse findes. Torveceltning er til nærværende Tid forsmaaet. — Af særskilte Træplanlninger paa enkelte Tonder Land, ere flere ret vakkre Forsøg heldigen anstillede, dog hidtil vcrsenlligen kun til Lyst,