Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

129 derimod er desmere at anke paa den Ladhed, hvormed baade Mcend og Karle hendrive de lange Vinteraftener, enten med at strække sig paa Bænkene, eller, hvad værre er, med at soge Kroerne. Undtagelserne ere saa faa, og ffyldes kun tilfældige Omstændigheder, f. Ex. i Skovegnene, hvor Arbejde med Trævare for Nogle udgjor et ikke uvigtigt Erhverv (hvorom siden), at denne Sigtelse desværre kun alt for sikkert rammer Mængden. Hvorledes dette Uvæsen (Dovenskaben nemlig, ikke Kroegangen, thi denne maa Politiet kunne see forebygget), stod til at hæve, derom tor Forfatteren ikke tilegne sig nogen Mening, men det synes at være et Ord sagt i rette Tid, naar desangaaende er yttret, at med vort forbedrede Skolevæsen kunde muligen ogsaa denne Gjenstand for de Unges Dannelse sættes i Forbindelse. Den Lyst og Dvelse, som mt fattes, og som ikke kan ventes at fremkomme hos de ZEldre, for hvem Vanen er bleven til Natur, maatte i Skolerne indpodes den voxende Slægt. Med Hensyn til Almuens Levemaade, fortjener den Tarvelighed i Nydelser, som almindelig forekommer, ogsaa blandt dem, der ikke ere nsdte til at ove denne Dyd af Nødvendighed, t. Ex. hos Landboerne i Nærheden af Aalborg — at roses. I visse Egne af Amtet strækker denne Nojsomhed sig dog ikke til Brugen af Brænde, viin, hvilken Nectar staaer der i al for megen Pndest. Soen tærer, siger et gammelt Ordsprog, og saameget er vist, at jo nærmere man hos os kommer det salte Wand, jo stærkere er Torsten hos Folk af den nævnte Klasse. Iblandt de Yngre be- gynder en vis Luxus i Klædedragt at blive fremstikkende, der ej alene i Snittet efteraber de højere Stænders, men ogsaa afgiver Bidrag til Fortjeneste for Kramboderne. Qvinderne. der, som bemærket, i Henseende til Flittighed i Husene, overtræffer det andet Kjon, staaer derimod ikke tilbage for dette, naar det kommer an paa nt stadse*). Det er derfor, som fordi Spar, somhed i andre Maader ikke er en Dyd, der tilhorer den nær- værende Tid, nutildags almindeligt, at vore Nygifte, ogsaa med en Deel Aar paa Bagen, begynde med tomme Hænder der, hvor *) En Lyst, der, baade hos det ene som andet Kjon, troligen næres af omløbende Bissekræmmere. 9