Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
derimod er desmere at anke paa den Ladhed, hvormed baade
Mcend og Karle hendrive de lange Vinteraftener, enten med at
strække sig paa Bænkene, eller, hvad værre er, med at soge
Kroerne. Undtagelserne ere saa faa, og ffyldes kun tilfældige
Omstændigheder, f. Ex. i Skovegnene, hvor Arbejde med
Trævare for Nogle udgjor et ikke uvigtigt Erhverv (hvorom siden),
at denne Sigtelse desværre kun alt for sikkert rammer Mængden.
Hvorledes dette Uvæsen (Dovenskaben nemlig, ikke Kroegangen,
thi denne maa Politiet kunne see forebygget), stod til at hæve,
derom tor Forfatteren ikke tilegne sig nogen Mening, men det
synes at være et Ord sagt i rette Tid, naar desangaaende er
yttret, at med vort forbedrede Skolevæsen kunde muligen ogsaa
denne Gjenstand for de Unges Dannelse sættes i Forbindelse.
Den Lyst og Dvelse, som mt fattes, og som ikke kan ventes at
fremkomme hos de ZEldre, for hvem Vanen er bleven til Natur,
maatte i Skolerne indpodes den voxende Slægt. Med Hensyn
til Almuens Levemaade, fortjener den Tarvelighed i Nydelser,
som almindelig forekommer, ogsaa blandt dem, der ikke ere nsdte
til at ove denne Dyd af Nødvendighed, t. Ex. hos Landboerne
i Nærheden af Aalborg — at roses. I visse Egne af Amtet
strækker denne Nojsomhed sig dog ikke til Brugen af Brænde,
viin, hvilken Nectar staaer der i al for megen Pndest. Soen
tærer, siger et gammelt Ordsprog, og saameget er vist, at jo
nærmere man hos os kommer det salte Wand, jo stærkere er
Torsten hos Folk af den nævnte Klasse. Iblandt de Yngre be-
gynder en vis Luxus i Klædedragt at blive fremstikkende, der ej
alene i Snittet efteraber de højere Stænders, men ogsaa afgiver
Bidrag til Fortjeneste for Kramboderne. Qvinderne. der, som
bemærket, i Henseende til Flittighed i Husene, overtræffer det
andet Kjon, staaer derimod ikke tilbage for dette, naar det
kommer an paa nt stadse*). Det er derfor, som fordi Spar,
somhed i andre Maader ikke er en Dyd, der tilhorer den nær-
værende Tid, nutildags almindeligt, at vore Nygifte, ogsaa med
en Deel Aar paa Bagen, begynde med tomme Hænder der, hvor
*) En Lyst, der, baade hos det ene som andet Kjon, troligen næres
af omløbende Bissekræmmere.
9