Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

132 virket ved det Forfald, hvori flige Ejendomme have været, som Folge af Besiddernes Fattigdom og den forhutlede Tilstand, hvori saavel Jorder som Bygninger ere forefundne, hvortil sædvanlig har været fejet Hartkornsbyrder, maadelig Jordbund og andre Mangler, som i og for sig ere flikkede til at nedsætte en Ejendoms Værd. Saadanne Steder, ude af Drivt, med udmarvede Jorder og uden Hjelpemidler til atter at kunne bringes under Kultur, ere for nærværende Tid uden Wærdie, og sinde vanskelige« Liebhavere, der have Evne til at ophjelpe det For- somte. Ogsaa kan det for Djeblikket ansees som en væsentlig Aarsag til Ejendommenes lave Priis, at hine Taxter ere Basis fra den Wærdie, Grunden hæfter til Banken, forsaavidt de fulde Renter af denne Vcerdie kunne antages i Virkeligheden at boeres af Besidderne. Hæftelsen til Banken opfluger, under denne Forudsætning, i visse Tilfælde det Bchoeftedes Handelsværd. Imidlertid synes det, at Tilbagegangen har naaet sit Maal, og de senere Aars heldigere Conjuncturer have igjen hævet Pri- serne, saa at en Tonde Hartkorn Bondeskpld i Almindelighed for Tiden (1831) neppe gjelder under 100 Rbd., men ogsaa for 2 til 300 Rbd. der, hvor Beliggenhed, Jordbund og et ftorre Areal i Forhold til Hartkornet begunstige Afsætningen. Kunde Capitalisierne for Alvor fæste Tro til, at faste Ejen- domme have og beholde stadigt Værd, og, istedenfor at hige efter Anbringelse af deres Formue i Statspapirer, Sparekasser, med hvad videre der udfindes, for at unddrage Capitalerne fra Næringsvejene, — gjore samme frugtbringende i disse, vilde det tilvisse see bedre ud med Ejendommenes Priis og Haandteringernes Drift. Mangen en Kraft maa nu slumre og mange nyttige Foretagender standse af Mangel paa Capital, ikke fordi Samme jo er disponibel, men fordi Pengespeculationerne have kastet sig paa andre (uproductive) Gjenstande. Dog lader Tidens Tegn os i saa Henseende ikke uden Haab om noget Bedre, og man tor vel troste sig til, at vi gaae i Mode den Stund, da den Erkjendelse vender tilbage, at faste Ejendomme afgive den reelleste af al Sikkerhed, og at Formuen alter væ- sentlig tyer dertil, naar det Hazardspil er udspillet, som nu paa anden Maade sætter Capitalerne i Bevægelse.