Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

135 gives paa Herre - og Præstegaarde, og Lønningerne staae højere i Hornum, Fleskum og Helium, end i Amtets øvrige Herreder, men intetsteds saa højt fom paa Gudumhvlm, hvortil Kanal- gravningen ved Gudumlund i sin Tid bidrog, uden at nogen Forandring heri er indtraadt, efterat Concurrence» af Arbejdere ved dette Anlæg for længe siden er ophørt. Man antager, at det strengere Arbejde, som forefalder hos Bonden i disse Herreder med Gjodnings Blanding, efter de forhen beskrevne Methoder, forvolder at Tjenestefolkene gjore storre Fordringer; men meget beroer ogsaa paa, hvad engang er bleven Skik, som paa den besynderlige Forsigtighed, Bonden almindelig iagttager, al fæste sine Folk længe (ofte 1 Aar) for de skulle drage i Tjeneste, og kun at føge Tyende blandt sin Egns Stamme, hvorved den Ene opskruer Lonnen for den Anden, og kan endnu hertil fejes den særdeles Forkjærlighed til Fødeegnen, der hersker hos Al, muen, ifolge hvilken de Fleste hellere tage til Takke med den mindre Fortjeneste hjemme, end at søge den Større fjernere, skjondt det langt fra er uden Excmpel, nt højere Len bringe Ad- skillige til at glemme denne Hjcmvee, saa at der ej kan være Tvivl om, at det jo stod i Vedkommendes Magt, paa de Steder, hvor Lønningerne ere uforholdsmæssig hoje, at bringe samme i en taaleligere Ligevægt med hvad andensteds gives, uaar det blev almindeligere at søge Folk fra de Egne', bvoc de faaes billigt. — Daglønnen er for Tiden almindelig 6 til 8 Sk. om Vinteren og 12 til 16 Sk. om Sommeren, med Kosten. Til tn Haandværker det Dobbelte eller mere, i Forhold til Flid og Duelighed. Adskillige, især Huusmandsklassen og de af Qvindekjonnet, der drive et eller andet Haandvcerk, tjene kun den Tid om Sommeren der kaldes „Bjergningens^, d. e. Hoc- og Kornhost, og faae da en forholdsviis ftorre Lon,. ofte Deel eller Deel af den sædvanlige Aarlige. Visse Klædningsstykker udgjore de fleste Steder hos Bonden en Deel af Lønnen, hvilket er en ret ' priselig Skik, da Huusfliden derved fremmes og Tjenestefolkene paa den Maade forsynes med Nødvendigheder, hvortil Penge, lonnen maafkee ej altid saa lige anvendtes. Af Bifortjenester