Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
Hvorledes ere Jorderne beskafne? saavel Jordsmon som Under- lag? hdje eller side? jevne eller bakkede? lide Jorderne af skadeligt Vand? kunde Vandingsenge anlægges? (X) horderne i Aalborg Amt ere af meget forfljellig Beffaffenhed, og kunne henføres til alle de Klasser, som ved taxtmæssig Be- dømmelse tillægges den højeste og ringeste Værd. Underlaget er sædvanligt liigt det ovre eller dyrkede Jordlag. At give en aldeles nøjagtig Oversigt heraf vilde udkræve saa detaillerede Undersøgelser som Forfatteren af nærværende Indberetninger ikke anseer sig kaldet til, eller at ligge inden for Groendserne af det ham overdragne Arbeide. Wi ville dcrfore kun forsøge saa om- trentlig at paapege de stedfindende Forhold. I Kjær Herred, som ved Liimfiorden er adskilt fra den øvrige Deel af Amtet, forefindes de bedre Jorder i Vadum Sogn, hvilket i det Hele taget kan ansees for det bedste Sogn i Herredet hvad Mark- jordernes Beffaffenhed angaaer; ligeledes har Sulsted Bye, Hoved- gaardene Sonder - Elkjær og Vang, der grændse til Samme, Tylstrup Bye i Ajstrup Sogn, Rorholm Bye i Biersted Sogn, Lindholm Bye i Hvorup Sogn, den Deel af Vesterhassing og Dsierhassing Sognes Jorder, som grcendser nærmest til Byerne eller udgjore Jndmarkerne, Ulsted og Ulstedlund i Ulsted Sogn, gode muldede Jorder, der ved passende Behandling ere skikkede til al Slags Soed og hvor Madjorden mangensteds, saaledes som almindelig er Tilfældet i Vadum Sogn, har en Dybde, der gjor det ligegyldigt at tage Hensyn til Underlaget, hvilket nli mindelig bestaaer af Sand eller Qveg (sandblandet Leer), hvorfra dog Undtagelse enkelte Steder gives, som i Lindholm Bye, hvor del dyrkede Jordsmon for en stor Deel hviler paa Kalksteen, hvis Bestanddele og fn a kjendelig ere iblandede det ovre Lag. Til 1