Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

144 andet Aars Udforselskonto, hvilken Omstændighed tillige forklarer, hvi man ikke saa ganske af Toldlisterne kan overstue det storre eller ringere Held, hvormed Fifleriet i de forstjellige Aar har været drevet, eller derfra gjore bestemte Slutninger om Forholdet, hvori Samme har aftaget. Fra en paalidelig Haand er os derimod Middelpriserne paa saltede Sild i de nævnte Aar opgivne saaledes: 1823. Foraar Efteraar 1 1 Læst, dansk Maal, 48 Rbdlr. Sedler. — 90 1824. Foraar 1 —— — 48 —■ —» Efteraar 1 — — \ 85 — 1825. Foraar 1 — — 48 — Efteraar 1 — — 80 1826. Foraar i — — 48 — * Efteraar 1 —' —— 85 — 1827. Foraar 1 — 50 — Efteraar i — ■■ 105 — 1828. Foraar i — — 48 — Efteraar i ■ —■ 130 — 1829. Foraar 1 — — 64 — Efteraar 1 —— — 150 — 1830. Foraar 1 — — 75 Efteraar 1 — — 200 —— 1831. Foraar i — — 80 — । Efteraar 1 •— , ■ ■" ■ 180 ——— Udgifterne for Salt og Træ til en Læst Sild kunne, for be- meldte Tidsrum ansættes efter et Middeltal til 24 Rbd., hvilke Penge blive at fradrage de Summer, denne Handel kan an- tages at have indbragt fra Udlandet, da disse Artikler derfra indføres. Under de opgivne Exporter er ikke indbefattet de be- tydelige Qvantiteter af Sild, der forbrugcs i Huusholdningerne og som til dette Brug kjobes ferske af nærmere og fjernere Boende, ligesom den betydeligste Afsætning af saltede og røgede Aal skeer til indenlandske Steder, for storste Delen til Kjoben, havn, hvorhen ingen Toldklarering finder Sted. Vi have saa, ledes Data nok for, at Liimfjordsfiskeriet er af overordentlig Vig- tighed, ej alene som Næringsdrift for en ftor Deel af Landets