Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
147
enhver for sig drives, og den Landmand, som er i ^)rden her-
med, vil ikke være i Forlegenhed med at bestemme sig fortrins-
viis for det Ene eller det Andet, eftersom Tidsforholdene enten
begunstige Handelen med vegetabilste eller med dyriske Frem-
bringelser.
Af de egentlige Cerealier fortjener Rugsoeden, som forhen
bemærket, i Særdeleshed at ffjcenkes Opmærksomhed, da Jor-
derne hertil ville sindes bedst flikkede, ogsaa der, hvor stadeligt
Vand lægger Hindringer i Vejen, naar det Fornødne iværksættes
til Sammes Afledning, og man ikke vil tage i Betcenktting at
anvende Gjodningen umiddelbar til Rugen, der især paa koldere
Jordsmon er nødvendig, saaledes som, ogsaa uden Hensyn
dertil, sædvanligt sinder Sted i alle bedre indrettede Jordbrug.
Selv paa de gode Jorder vilde formeentlig, under lige Be-
lingelse i Henseende til Brugen af Gjodningen, Dyrkningen
af Rug som Hovedsced vcere at anbefale, fkjondt Vinterhvede
ogsaa paa en Deel af dem kunde trives; men foruden at denne
Sædflags ikke er Handelsvare i denne Egn, og saaledes vanfle-
lig for Landmanden at afsætte, som der ogsaa horer en vis
Opmærksomhed og Ulejlighed til Behandlingen af Sædekornet,
naar ikke Brand skal hjemsøge Afgrøden, — saa er denne ogsaa
mere udtcerende for Iordsmonet, end sammes Kræfter og Evne
til Frembringelse af folgende Halme i dets nærværende Til.
stand maaskee kan tank. Men Provstierugen burde (mel paa
disse som mindre gode, men sildliggende Jorder foretrækkes,
som der sikkrere og givtigere, end den almindelige Danske. Paa
Kalkjorder, især hvor Mulden fattes, bliver Vaarsceden at
betragte som fordeelagtigst. Den vægtigste Byg og Havre pro-
duceres der. Saavel paa de bedre som ringere Jorder kunde
Dyrkningen af Kartofler som Foderurt fortjene at komme i
ganske anden og væsentligere Betragtning end hidtil, hvilket
ikke mindre gjelder om Boghvede og Spergel paa Sandmarkcrne.
Græsarternes Dyrkning kunde ogsaa til dette Djcmcd udrette
betydeligt Gavn, under mindre udtærende Scrdfolgcr og skjon-
sommere Scedvexel. Production af egentlige Handelsplanter,
som Hamp, Kommen, Raps, Farveplanter o. s v. korde vel
10*