Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
147 enhver for sig drives, og den Landmand, som er i ^)rden her- med, vil ikke være i Forlegenhed med at bestemme sig fortrins- viis for det Ene eller det Andet, eftersom Tidsforholdene enten begunstige Handelen med vegetabilste eller med dyriske Frem- bringelser. Af de egentlige Cerealier fortjener Rugsoeden, som forhen bemærket, i Særdeleshed at ffjcenkes Opmærksomhed, da Jor- derne hertil ville sindes bedst flikkede, ogsaa der, hvor stadeligt Vand lægger Hindringer i Vejen, naar det Fornødne iværksættes til Sammes Afledning, og man ikke vil tage i Betcenktting at anvende Gjodningen umiddelbar til Rugen, der især paa koldere Jordsmon er nødvendig, saaledes som, ogsaa uden Hensyn dertil, sædvanligt sinder Sted i alle bedre indrettede Jordbrug. Selv paa de gode Jorder vilde formeentlig, under lige Be- lingelse i Henseende til Brugen af Gjodningen, Dyrkningen af Rug som Hovedsced vcere at anbefale, fkjondt Vinterhvede ogsaa paa en Deel af dem kunde trives; men foruden at denne Sædflags ikke er Handelsvare i denne Egn, og saaledes vanfle- lig for Landmanden at afsætte, som der ogsaa horer en vis Opmærksomhed og Ulejlighed til Behandlingen af Sædekornet, naar ikke Brand skal hjemsøge Afgrøden, — saa er denne ogsaa mere udtcerende for Iordsmonet, end sammes Kræfter og Evne til Frembringelse af folgende Halme i dets nærværende Til. stand maaskee kan tank. Men Provstierugen burde (mel paa disse som mindre gode, men sildliggende Jorder foretrækkes, som der sikkrere og givtigere, end den almindelige Danske. Paa Kalkjorder, især hvor Mulden fattes, bliver Vaarsceden at betragte som fordeelagtigst. Den vægtigste Byg og Havre pro- duceres der. Saavel paa de bedre som ringere Jorder kunde Dyrkningen af Kartofler som Foderurt fortjene at komme i ganske anden og væsentligere Betragtning end hidtil, hvilket ikke mindre gjelder om Boghvede og Spergel paa Sandmarkcrne. Græsarternes Dyrkning kunde ogsaa til dette Djcmcd udrette betydeligt Gavn, under mindre udtærende Scrdfolgcr og skjon- sommere Scedvexel. Production af egentlige Handelsplanter, som Hamp, Kommen, Raps, Farveplanter o. s v. korde vel 10*