Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
stakkes vel Høet forinden Samme bringes i Huus, men
mere med Hensyn til Engenes Fraliggenhed og den længere
Tid, Bjergningen ifolge deraf medtager, end af Omhu for
efter rigtige Principer at sorge for Conservation af den
naturlige Fynd. Vigtigheden af at avle godt Hoe, der
af sin oprindelige Saftrighed og Farve kun har tabt
saa meget, som er nødvendigt for at conservere Samme i
Huus, er saa afgjort fordeelagtigt, at ingen Umage bør
spares for at bringe det dertil, især under nærværende
Forhold, da Hoet udgjor den vigtigste Ingredients for
Besætningens Vinterunderhold; men uden behørig Paa-
passenhed, og til rette Tid at vende og stakke Hoet for-
inden det bringes under Tag, opnaaes saadant naturligviis
ikke. Naar Vejret begunstiger, kan det nok hænde, at
efter den almindelige Fremgangsmaade ganske godt Hoe er-
holdes, skjondt det stedse er misligt, forinden Hoet har
udsvedet i Stakke, at underkaste det denne Gjæring, efterat
Samme er bragt i Huus, men selv under de allerheldigste
Omstændigheder, faaes dog ikke paa denne Maade et Pro,
dukt, der i Udseende og indvortes Værd svarer til det, der
under en mere omhyggelig Rogt og Behandling erholdes,
især naar man, som almindelig skeer, ikke begynder med-,
Indagningen, forinden alt Græsset er flaaet, thi der, hvor
en Deel er at overfare, maa det, der forst er hostet,
allerede være saa udvejrel af Sol og Luft forinden det sidste
omhugges, at den bedste Fynd er gaaet tabt, om end ej
ustadigt Vejrlig har udrettet noget værre. Indtræffer dette,
da taber Græsset baade Farve og Lugt, og den Erfaring
kjobes dyrt, at man ikke er vegen fra gammel Slendrian'
Der gives Enge, hvor Græsset er af den Beskaffenhed, at
Kreaturene ikke gjerne æde Samme, forinden Hoet er temmelig
vejret og gjennemvandet, men saadant hidrører fra en Fejl
i Grundblandingen eller skadelig Suurhed, som borsoges
rettet, for at frie Afgrøden fra en Egenstab, der ikke er
naturlig, og som ved Behandling vanskelig hæves, da ingen
bestemte Regler kan gives for det rette Tidspunkt til Bjerg-
ningen.