Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
149 stakkes vel Høet forinden Samme bringes i Huus, men mere med Hensyn til Engenes Fraliggenhed og den længere Tid, Bjergningen ifolge deraf medtager, end af Omhu for efter rigtige Principer at sorge for Conservation af den naturlige Fynd. Vigtigheden af at avle godt Hoe, der af sin oprindelige Saftrighed og Farve kun har tabt saa meget, som er nødvendigt for at conservere Samme i Huus, er saa afgjort fordeelagtigt, at ingen Umage bør spares for at bringe det dertil, især under nærværende Forhold, da Hoet udgjor den vigtigste Ingredients for Besætningens Vinterunderhold; men uden behørig Paa- passenhed, og til rette Tid at vende og stakke Hoet for- inden det bringes under Tag, opnaaes saadant naturligviis ikke. Naar Vejret begunstiger, kan det nok hænde, at efter den almindelige Fremgangsmaade ganske godt Hoe er- holdes, skjondt det stedse er misligt, forinden Hoet har udsvedet i Stakke, at underkaste det denne Gjæring, efterat Samme er bragt i Huus, men selv under de allerheldigste Omstændigheder, faaes dog ikke paa denne Maade et Pro, dukt, der i Udseende og indvortes Værd svarer til det, der under en mere omhyggelig Rogt og Behandling erholdes, især naar man, som almindelig skeer, ikke begynder med-, Indagningen, forinden alt Græsset er flaaet, thi der, hvor en Deel er at overfare, maa det, der forst er hostet, allerede være saa udvejrel af Sol og Luft forinden det sidste omhugges, at den bedste Fynd er gaaet tabt, om end ej ustadigt Vejrlig har udrettet noget værre. Indtræffer dette, da taber Græsset baade Farve og Lugt, og den Erfaring kjobes dyrt, at man ikke er vegen fra gammel Slendrian' Der gives Enge, hvor Græsset er af den Beskaffenhed, at Kreaturene ikke gjerne æde Samme, forinden Hoet er temmelig vejret og gjennemvandet, men saadant hidrører fra en Fejl i Grundblandingen eller skadelig Suurhed, som borsoges rettet, for at frie Afgrøden fra en Egenstab, der ikke er naturlig, og som ved Behandling vanskelig hæves, da ingen bestemte Regler kan gives for det rette Tidspunkt til Bjerg- ningen.