Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Aaremaal til Byens Jndvaanere, og indbringer Communen, til« ligemed Leien af Græsningen paa et omtrent 600 Tdr. Land stort. Byen tilhorende Overdrev, for Tiden aarlig circa 4000 Rbd. Sslv. Af Agerparcellerne havesi aarlig Afgivt paa det nærmeste 5 Rbd. Solv pr. Tønde LaVd. Af Jorder, der indeholde Flyve- sand, men som allevegne er under Dæmpning, forefindes den største Strækning i Hindsted Herred i Als Sogn, langs dettes vidtstrakte Kyster mod Kattegattet; i Hammer og Ulsted Sogne i Kjærherred, Mou Sogn i Flcfkum, Drastrup i Hornum Herred. Oudrup, Vilsted, Vindblces, Malle, og Lundbye Sogne i Slet, og Bjornsholm Sogn i Aars Herred sindes ogsaa sandfogne Jorder. Arealet er Intetsteds opmaalt, men udgjor i det Hele flere hundrede Tonder Land. Noiagtig at angive Forholdet imellem Amtets gode og maadelige Agerjorder formaner Forfatteren ikke ester de Data, hvoraf han er i Besiddelse, ligesom og Begreberne herom maaffee ere noge't relative, men der horer, efter hans For- mening, kun et løseligt Bekjendtskab til Grundbcskaffenheden, for at erkjende, at de Skarpere indtage et meget større Num end de Bedre, og antager man, efter Iustitsraad Bruuns statistiske Tabeller, at Aalborg Amt har i det Hele lidet over 470,000 geometriske Tønder Land i Ager, Eng og Hede, hvoraf 55.2 p@t. salder paa Agerlandet, der saaledes paa det nærmeste udgjor 260,900 Tdr. Land, saa turde det maaffee ikke være overdrevent at statuere, at ikke over Fjerdeparten af dette Areal kan henfores til de foran betegnede gode muldede, muldlerede eller kalkblandede Jorder, og at Resten, saavel hvad Madjordcn som Underlaget angaaer, laborerer af en eller anden Mangel i Blandingen, der enten gior dem for lose eller tillige for kolde til derpaa at an- vende en heldig Dyrkning, ligesom det ogsaa til Overflodighed bemærkes, at Jordtillægget i de af Naturen mere begunstigede Egne er forholdsviis meget mindre end i de Ringere. Man faaer maaffee et tydeligere Begreb herom, naar det bemærkes, hvor Iordsmonet frembringer den hvide, og hvor Samme kun producerer den brogede eller graa Havre, da dette formeenllig hetegner Overgangen fra de bedre til de ringere Jorder, og viser IN Forskjes i Sammes chemiske Blanding. Naar undtages de fSksttt heneevnte bedre Jorder i Kjær, Hindsted og Slet Herreder,