Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

8 Aars, Gislum, Hellum og Hindsted Herreder have ingen udmærket høje Situationer, ved Hylleberg og Vognsild de højeste, men Ujevnhederne ere der hyppigst, i Særdeleshed i de to sidstnævnte Herreder.—Amtets Agerjorder kunne saaledes ei ansees at have nogen uheldig Beliggenhed, da Ujevnhederne ikke i det Hele vanskeliggjoc Dyrkningen der, hvor Samme forresten kan betale sig, og have den Fordeel, at de, hældende imod de forskjellige Himmelstrøg, under hvilketsomhelst Vejrlig sikkre Afgrøderne, overflødigere eller knappere, ligesom den ene eller den anden Hælding efter Aarets Beskaffenhed er Vegetationen mere eller mindre gunstig, en Betryggelse imod almindelig Misvext. De fra ældre Tider opdyrkede Agerjorder lide i Almindelighed ikke af fladeligt Vand, naar undtages en Deel Steder i Kjær Herred, hvis Agerland sandsynligviis for det meste oprindelig har bestaaet af Kjcerbund. Dette er saaledes Tilfældet med de eenligliggende Gaarde i Ulsted Sogn, Rottrup, oster og Vester Neisig, Gravholt, Vadsholt, Skoven, Elsnap, Jorderne til Osteraaegaard og Flere i Hals Sogn, Gaaser Bye i sidstmeldte og Dsterhassing Sogn, til Gaarden Skrold, Vesterhassing Sogn, dette Sogns og Horsens Sogns Jorder, som grændse imod Liimfjorden, Hovedgaarden Langholts Agermarker i sidstnævnte Sogn, en Deel af det lavtliggende Aistrup Sogns Jorder, Hovedgaarden Rodflets og Avlsgaarden Bjsrums Jorder i Va- dum Sogn, Jorderne til Hovedgaarden Birkelse i Aabye Sogn, med flere, hvilke mere og mindre ere udsatte for den fladelige Fugtighed, Beliggenheden medfører og uden at man i Alminde- lighed bestræber sig videre for at aflede samme, end forsaavldt Vandet nærmer sig Overfladen. Planmæssige Udtørringer ved Hjelp af Hoved- og Bigrovter, der allene ere i Stand til vedborlig at frie Jordsmonet for stade- lige Syrer, synes man ikke at kjende, hvormeget Situationen i Almindelighed end opfordrer dertil, og uden at uovervindelige Naturhindringer, saavidt skjonneß, derfor sætte Groendser, da Vandet nok i de allerfleste Tilfælde vel kunde fra Pløjelandet skaffes Aflod til de lavere liggende Enge og Kjær eller til Fior, den, hvor denne er tilstedende. Den rigeligere og bedre Gjodning, t