Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
12 fe« Mollerne uden Afbræk for disse vistnok til hiin Benyttelse lod sig anvende; hvor Grundeieren derimod tillige eier Mollerne, om hvis Rettigheder kunde blive Qvæstion naar Vandet lededes en anden Vei, er naturligviis Intet til Hinder for ogsaa dermed at gavne Engene, hvilket f. Ex. kan siges om Hovedgaardene Gunderupgaard i Gislum og Bjornsholm i Aars Herred, der tilhore de derved beliggende Vandmøller, og hvis temmelig betyde- lige Engarealer uden Tvivl ville have stor Gavn af, om Vandet, som driver Mollerne, forst lededes ud over de ovenfor beliggende Enge, der i Forhold til deres Udstrækning for Tiden kun give ringe Afgrøder. Ved Ouegaard og Vokstrup drives saaledes tvende betydelige Molleværker ved det Vand, som iforveien be- nyttes til Engenes Overrisling; men til Foretagender af den Art horer ogsaa mere end god Villie, Bekostningen kunde ofte være en Grund til at standse disse og flere i Landbruget gavnlige Anlæg til en Tid da Jordbrugets Indtægter neppe række til at bestride de allernodvendigste Udgivter; og man kan haabe, at lige, som Landmanden maatte vinde i Kraft og den rette Indsigt til at iværksætte Forbedringer, ville der, hvor Lejlighed gives til en saa vigtig og uden Tvivl hurtig og sikker lønnende, som den, paa rette Maade at befrugte Engene, de fornødne Anlæg dertil ikke udeblive. Hertil horer ogsaa ved Udgrovtninger at aflede det skadelige Vand, hvoraf Engene paa sine Steder lide, hvilket for en stor Deel bevirkes ved at Aaerne og Vandlobene, som gjennemskjoere dem, ingensteds ere tilborligen oprensede, hvorved tillige betydelige Qvantiteter af Hoe i vaade Sommere gaae tabt og Hoebjergningen i det Hele vanfleliggjores. I de sidste Aar ere'en Deel af disse Mangler blevne rettede, ifolge Klager fra forskjellige Lodsejere. Især stal dette være Tilfældet med de forhen ommeldte Aaer i Kjær Herred. Ved Gjodning at fremme Græsvoexten paa Engene, eller at bidrage dertil ved at paafore Samme Mergel eller anden dertil tjenlig Jordart, er i det Hele ubekjendt.