Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Kanalgravningen vcd Gudumlund har i en vild Omkreds bidraget
til at udtomme de tilgrcendsende Enge og Kjær og at formindffe
Vandet i Aaerne, som har sit Lob forbi Ress, Lindenborg og
sydligere forbi Hals Broe opad mod Buderupholm, men uden
saadan positiv Medvirkning er betydelig Formindskelse i Vand-
beholdningen overalt sporet. Man kjender ikke nøje Aarsagen
dertil, men formoder at samme ligger i Vejrligets Beskaffenhed,
der i nogle Aar ikke forte Snee med sig om Vinteren, og gav
Tørke om Sommeren, ligesom tiltagende Cultur, og de ved Ud-
stiftninger og Udflytninger foranledigede hyppige Gravninger af
Brønde og Grovter uden Tvivl maae have virket til at hidstille
dette Pheenomen. Egentlig Vandmangel er imidlertid intetsteds
sporet, og det er saa langt fra at man i Almindelighed er gaaet
for vidt med at aflede Vandet fra de lavere Puncter, at Ler i
dette Stykke endnu er meget at giøre til det Bedre, ligesom den
overflødige Væde, de sidste Sommere have skjenket os, formodentlig
snart vil frembringe Klager af en anden Art, end de, der skulle
tyde paa at Vandmangel er for Haanden, og er det ei heller
blevet ubemærket, at Vandstadet i Soerne og flige indfluttede
Basins siden den Tid atter har hævet sig.
O.
Hvorledes er Rlimarer? r§rr, fugtigt, koldt, luunr erc. ?
i længere Tidsrum fortsatte nøjagtige Iagttagelser om
Vejrligets Beskaffenhed almindeligen savnes, er det vanskeligt
herom at opstille bestemte sammenlignende Erfaringer. Imidlertid
er den Beskyldning, som her gjores imod Klimalet, at samme er
koldt, tildeels fugtigt og meget ustadigt, neppe uhjemlet. Skarpe
Vinde, der især fra vest og nordvest bringe Oceanets Storme
og kolde Tanger eller Havguser, samt Nattefrost med sig, vise
unægtelig deres skadelige Indflydelse paa Vegetationen, medens
Dsten, og Nordost-Vindens skarpe Kulde om Winteren og dens
usunde tørrende Luft de øvrige Aarstider opponerer Sundheden.