Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

20 kommer Salg af BondergodS, der har hort under Avlsgaardene Halsladegaard og Dsteraaegaard i Kjcer Herred, samt en betyde- lig Deel Strocgods, som forhen har tilhort Aalborg Hospital, kan Amtets ufrie Hartkorn ansees omtrent lige fordeelt imellem Selvejere og Fæstere. En Folge af at Fæsterne bleve Selvejere, har været denne, at adstillige af disse igjen have udstykket deres Gaarde i mindre Dele. Dog er denne Deling her i Amtet ikke gaaet meget i Letaille. Mindre Parceller end paa 2 Skpr. Hartkorn ere usædvanlige, naar derimod 4 til 8 Skpr. ere blevne ' Pluraliteten til Deel. Antallet as disse mindre Jordbrugere, der sindes sordeelte overalt i Amtet, er ikke ubetydeligt og ud- gjor efter Amtstueregisirene, 1799, eller paa det nærmeste lige- saamange som Selvejergaardene, 2079. Parcelleringen i det mindre har upaatvivlelig virket til at formere Folketallet, men Parcellisternes Kaar ansees i det Hele maadelige. Mere Jord er ved denne Lejlighed kommen under Dyrkning, men ikke under en saadan, der yder rigeligere Underholdning eller afgiver et storre Product af Korn og Fedevare, i det mindste forsaavidt dette gaaer i Handelen. Et forøget Antal af Koer og Faar kan ej heller nægtes at være foranlediget ved Jordernes Smaadeling, men ingenlunde til Racernes Forædling eller til sand Gavn for Ejerne; thi Besætningens Underholdning og Beskaffenhed ftaacr i Forhold til Jordernes maadeligere Behandling. Da Mængden af Parcellisterne ikke er selvdrivende, hvilket, forsaavidt saadant skulde skee ved Heste, ej heller paa en lille Jordlod er at anbefale, saa er Folgen naturligviis denne, at deres Markarbejde ikke passes paa rette Maade eller til rette Lid, og at Hosten staaer i For- hold dertil. Saaloenge denne Klasse af Agerdyrkere ikke lærer at benytte Qvæget til Malkarbcide, hvilket endog ikke er sædvanligt i de Egne, hvor dette ellers finder Sted, og indtil Sandsen for en bedre Cultur hos dem bliver almindeligere, ifolge hvilken de fornemmeligen maalte lægge Vind paa ved Dyrkning af Rod, frugter og ved et forstandigt Sædskifte at sætte Jorderne t Kraft og vinde Fordeel af Besætningen, ville de stedse forblive paa det lave Standpunkt af Velstand, som for Tiden almindelig, viis er Tilfældet. Der, hvor Huusmcendene ved Udskiftningerne ere blevne tillagt Jord, hvilket de fleste Steder er fkeet, ligesom