Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Christensen
År: 1832
Serie: Syvende stykke
Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 153
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Sædomlob, der scedvanligen kun har tre AarSgjoder, tages
en rensende Soedflags, vilde dette allerede virke meget til Frem-
bringelse af rigere og vægtigere Kornafgrøder, især naar Brak-
frugten, om og kun for en Deel, opsodredes gron, da Gjodnin-
gen derved formeredes, ej at tale om den større Indtægt, der-
ved kunde vindes af Malkeqvceget, hvilket nu, af Mangel paa
Græsning, underholdes flet. Al man paa Trandersholms, ogsaa
i det Hele fortrinlige Jorder, der for en stor Deel hore til
samme Klasse, som GudumholmS og Rorholms bedste, med
nogenlunde Fordcel kunde i fem Aar uafbrudt tage langstraaede
Sædafgroder efter 2 Aars Hvile, maa, som foran bemærket,
tilskrives den stærkere Gjodske, disse Jorder erholde, da Beboerne
dermed kunne forsyne sig fra det nærliggende Aalborg. Ikke
destomindre er denne Drift ej at anbefale, da Markerne ikke
paa den Maade kunne holdes rensede, ligesom og en kun me-
get ufuldstændig Benyttelse af Græsningen derved vindes, et
Hensyn, der, saa noer en stor Kjobstad som Aalborg, hvor Pro-
dukterne af Melk og Smor de fleste Tider ville finde fordeel-
rigtigere Afsætning end Kornvarer, vel torde fortjene at komme
i nærmere Overvejelse.
Om de hernævnte og de flere i det Foregaaende berørte bedre
Jorder i Amtet (muldlerede, kalkblandede og muldsandcde)
gjelder Let altsaa, at man enten ved Brak eller Brakfrugtavl,
som ved et mindre udtoerende Scedffifte, hvori passende rensende
Soedarter indrommes Plads, soger at frembringe bedre og giv-
tigere Korn, og gjore Markerne skikkede til i Udlægsaarcne
med Held at kunne anvendes til Dyrkning af kunstige Græs,
arter, hvilket under nærværende Forhold, da Jordens Kræfter
saa lidet skannes i Driftsaarene, ei kan ventes; et godt Græs-
land har megen Værd, og betaler sig, iscer naar Kornpciserne
staae lavt, meget bedre end en maadelig udflippet Kornager,
hvortil endnu kan føjes, at Marker, der have baaret frodigt
Græs, ville, som bekjendt, naar de atter optages til Scedavl,
sindes kraftfuldere og at indeholde mange flere Næringsdele end
der, hvor kun en tynd Grcesskorpe har dannet sig. At lade
Agerjorden under Kobbeldriften hvile 1 til 2 Aar, er til ingen