Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
44 Sædomlob, der scedvanligen kun har tre AarSgjoder, tages en rensende Soedflags, vilde dette allerede virke meget til Frem- bringelse af rigere og vægtigere Kornafgrøder, især naar Brak- frugten, om og kun for en Deel, opsodredes gron, da Gjodnin- gen derved formeredes, ej at tale om den større Indtægt, der- ved kunde vindes af Malkeqvceget, hvilket nu, af Mangel paa Græsning, underholdes flet. Al man paa Trandersholms, ogsaa i det Hele fortrinlige Jorder, der for en stor Deel hore til samme Klasse, som GudumholmS og Rorholms bedste, med nogenlunde Fordcel kunde i fem Aar uafbrudt tage langstraaede Sædafgroder efter 2 Aars Hvile, maa, som foran bemærket, tilskrives den stærkere Gjodske, disse Jorder erholde, da Beboerne dermed kunne forsyne sig fra det nærliggende Aalborg. Ikke destomindre er denne Drift ej at anbefale, da Markerne ikke paa den Maade kunne holdes rensede, ligesom og en kun me- get ufuldstændig Benyttelse af Græsningen derved vindes, et Hensyn, der, saa noer en stor Kjobstad som Aalborg, hvor Pro- dukterne af Melk og Smor de fleste Tider ville finde fordeel- rigtigere Afsætning end Kornvarer, vel torde fortjene at komme i nærmere Overvejelse. Om de hernævnte og de flere i det Foregaaende berørte bedre Jorder i Amtet (muldlerede, kalkblandede og muldsandcde) gjelder Let altsaa, at man enten ved Brak eller Brakfrugtavl, som ved et mindre udtoerende Scedffifte, hvori passende rensende Soedarter indrommes Plads, soger at frembringe bedre og giv- tigere Korn, og gjore Markerne skikkede til i Udlægsaarcne med Held at kunne anvendes til Dyrkning af kunstige Græs, arter, hvilket under nærværende Forhold, da Jordens Kræfter saa lidet skannes i Driftsaarene, ei kan ventes; et godt Græs- land har megen Værd, og betaler sig, iscer naar Kornpciserne staae lavt, meget bedre end en maadelig udflippet Kornager, hvortil endnu kan føjes, at Marker, der have baaret frodigt Græs, ville, som bekjendt, naar de atter optages til Scedavl, sindes kraftfuldere og at indeholde mange flere Næringsdele end der, hvor kun en tynd Grcesskorpe har dannet sig. At lade Agerjorden under Kobbeldriften hvile 1 til 2 Aar, er til ingen