Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
57 ' den, nybrudte Jord har man efter Mergling forste Gang taget nogle Kornafgrøder uden Gjsdske, og naar Samme, efter flere Aars Udlæg, atter optages, er det Planen at gjode og dyrke den paa samme Maade som det ældre Agerland, hvor Mcrglingen, da Opdyrkningen af raae Jorder ophorer, agtes dreven med mere Kraft. Paa Hovedgaarden Kyse i Slet Herred har den nye Ejer begyndt at benytte Mergel, som, da Samme, fljondt i nogen Afstand, haves af passende Slags, kan blive et vigtigt Grund- forbedringsmiddel for denne Gaards tildeels skarpe Jorder, og hvoraf den gavnlige Virkning allerede spores. Der paaforcs 300 Karrelcrs til 9 Kubikfod pr. Tonde Land, som tillige brakkes og gjodes. Ded Hovedgaarden Vang og Avlsgaarden Bjorum i Kjoerherred er paa hver især mere end 100 Tender Land Over- drevsjord opdyrket ved Hjelp af Mergel (blaa Leermergel), der er paaført i saadan Qvantitet, som naar Jorden gives en rigelig Gjodsre. Man har i forste Omgang benyttet Jordens Kraft for 4 til 5 Kornafgrøder, uden Gjodning, men siden, efter Hvile, gjodet og behandlet Nylcendene ligesom det gamle Ager- land. Uagtet Mergelen, som paa disse Steder haves, ikke synes fflkket for de tunge og kolde Jorder, hvorpaa dcn anvendes, hvor en god Kalkmergel vilde være virksomst, har dog Samme umis- kjendeligen bidraget til, ej alene uden Gjodning at frembringe god Daarsced, men Kloveren, hvormed de merglede Marker have været udlagte, har endogsaa groet godt til; en Erfaring, der viser, at man ikke letteligen kan forregne sig ved Brugen af dette nyttige Middel til al sætte de Kræfter for Plantenæringen i Virksomhed, som Jordsmonet indeholder. Ved Avlsgaarden Raakildegaard, i Ellitzhoy Sogn, har Mergel længe været brugt og misbrugt paa Sammes sandede Jorder, men, som i det Fore« gaaende bemærket, gaaer den nærværende Ejer, i Anvendelsen, ud fra rigtigere Principer, i det Gjodning tillige anvendes, og Jordernes sidste Kraft ikke ved Mergelen udtommes. Den Mer. gel, der haves, er mere kalkholdig, end de Sorter, vi allerede have nævnet, og sindes heldigt beliggende i en. Agerlandet tilgrcend- sende Hedebanke. Ved Iuelstrup Præstegaard er en Deel Hede- jord opdyrket, og dertil samme Slags Mergel, 100 til 120 to- spoendige Vognlæs pc. Tonde Land, i Forbindelse med Gjodning,