Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
59 fna at hverken Korn eller Græs kan komme frem, og deres Be, handling bliver vanskelig, befries ved Mergelen fra disse Mang- ler, ja ere, som Erfaringen viser, vel tjente med at paafsreS denne, om end Sandet eller Kalken ikke i noget overvejende Forhold er tilstede. De gavnlige Dirkninger, om ej just i en faa paafaldende Grad, udeblive dog ikke. Græsningen vinder, efter almindelig Erfaring, i Særdeleshed ved en fornuftig Brug af Mergel, da Klover og andre kunstige Græsarter lykkes for, trinlig derefter. Beviser herfor haves i Nærheden. Paa Dals- gaard og Raaekildegaard, hvor Brugen af Mergel gaaer adskil, lige Aar tilbage i Tiden, er denne Virkning ikke udebleven, uagtet man oprindelig ingenlunde sparede paa Jordens Kræfter for Grcesvæxten. Kun at Mergel ikke betragtes som Gjod- ning, hvilket Mange ere meget for tilbøjelige at ansee den for, men kun for hvad den efter fin Natur er, et Grundforbedrings- middel og en Materie, der, ved de Kalkdele, den indeholder, op- loser de i Jordsmonet værende gjodende Partikler,—saalcdes at Samme overfores som Næring til Planterne, da er Vejen futu den, ved er fljonsomt Valg retteligen at nytte den og at komme til Overbeviisntng om, at der ikke, hverken af nyere eller ældre Oeconomer er sagt for meget til Sammes Roes, men at kun Misbrug nu og da har bragt den i Miskredit. De betydelige Kalk- og Kridemasser, som forefindes, i Særdeleshed langs Ky- sterne af Liimfjorden og Mariagerfjord, samt flere fvrhennævnte Steder i Fleskum, Helium, Hornum og Slet Herreder, og som indeholde den allerkraftigste Mergel, benyttes i Almindelighed ikke som Saadan. Der er dog neppe Tvivl om, nt dette jo med Fordeel lod ftq gjore der, hvor Massen ikke er af den saakaldte Steenkalk (Liimsteen), der ikke, uden at brændes, lader sig opløse og bringe i Forbindelse med Jordsmonet. De mange uopdyrkede Kjoerjorder, som gives langs Liimfjorden, kunne ved dette Middel lettest bringes under Cultur. Hvor Agerjorden, som almindelig der er Tilfældet, hviler paa og har Kalk i Blandingen, vilde det neppc gavne at bringe mere nf denne i det ovre Jordlag. Paa de Steder (som i Hornum Herred og Sognene, der grcendse nærmest kil Mariagerfjord, m. fl.) hvor sandede, muldsandede og Hedejorder gives og Kalk haves i Nær.