Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Christensen

År: 1832

Serie: Syvende stykke

Forlag: Trykt hos J. D. Qvist i det Christensenske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 153

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 174 Forrige Næste
62 med Ploven at kaste Raagefurerne ud, i den derved dannede Rende at udstroe Gjsdningen, og siden tildække Samme ved atter at bruge Ploven i modsat Retning. Harve og Tromle benyttes derefter til at smuldre Jorden og tildække Gjsdningen. Den forste af disse Methoder, Raageblandingen, kaldes ogsaa at blande Gjodningen i Loberækker, den Sidste at rygblande den. Vinterraagerne dannes om Efteraaret og om Vinteren, naar Vejrliget tillader det, ved at Gjodningen, ligesom om Sommer, rangerne er meldt, sættes i Bunker paa begge Sider af den for- ud fælgede Ager og tilhylles med Stykker af Midtfurerne, som til denne Brug tidligere ere lagte. Naar Raageblanding sinder Sted, er det i alle Tilfælde en gavnlig Forsigtighed, som vel i Almindelighed, men ikke ubetinget folges, forst nt give Gjod- ningen et Underlag af den Jord, hvormed den siden tilhylles, da Sæden ellers paa Raagestedet bliver for gejl, og derimod for den ovrige Deel af Ageren meget af Glødningens Kraft tabes. Man opdager denne skadelige Virkning oftere, hvor Winterraager, end hvor Sommerraager, uden Iagttagelse af hiin Forsigtighed, bruges, da Hine i længere Tid henstaae uspredte, hvorved der lobes større Fare for at Gjodningssaften nedskyllcs, end med disse, der ikke forblive saaloenge paa Ageren eller s de mere regnfulde Efleraarsdage, hvormed ogsaa nojagtigen iagttages at Raagestedet omhyggeligen reenskovles. Efterat man i Lobet af Sommeren er bleven færdig med at raage eller rygblande Gjodningen, spredes det Hele, scrdvanligen naar Hosten er til Ende, ogsaa forinden eller i selve Hosttiden, naar Vejrliget standser Hostarbejdet, All ligesom Lejligheden byder, — jevnt over Agerens Overflade, hvor Samme forbliver liggende indtil Groden begynder at skyde igjennem, som er det rette Tegn til at Skjolden er forraadnet' og at Ageren bor vinterloegges, hvilket da ikke taaler Opsættelse, hvis man ej vil udsætte sig for at Scedelandet ved den frodigen fremstikkende Grode atter hærder sig og bliver mindre stjor og beqvem, naar det næste Foraar plejes anden Gang til Byg. Vinterraagerne spredes paa samme Maade om Foraaret i del samme man er færdig at begynde med Bygsceden. Ploven folger Spredningen det snareste muligt.