Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

65 ikke for Spredningen er tilstrækkelig meleret. Fra et andet Spns-- punct kunde Ryg» og Naageblandingen blive til stor Fordeel for Jordsmonet, i det Samme paa den Maade efterhaanden og i faa Omgange kunde vorde reolet, og saaledes letteligen fordybet. Man behøvede kun stedse at fortsætte Blandingen fra det Sted paa Ageren, hvor Samme sidst udførtes, og hele Mar- ken var i Lobet af nogle Aar kulegravet. Dette skeer scedvanlig- viis ikke, efterdi Blandingen stedse iværksættes paa samme Sted af Ageren, da denne, under Scedomlobet, kastes nogle Gange oftere sammen end ud, og saaledes fremkommer, naar Marken udlægges, den forrige Nyg og den forrige Reen. Der er anført fom Grund for at denne Blandingsmethode undlades, at den ikke passer der, hvor den dyrkede Jordskorpe ej er faa dyb, ar man ved Gravningen undgaaer at støde paa Underlaget; Meget be- roer imidlertid paa hvad der i enhver Egn er Skik og Brug, ligesom den Umage, der er forbunden med Udførelsen og som meget overvejer den Ulejlighed, man her i Amtet har med at fore Jord i selve Møddingen eller Gjodning til Blanding paa selve Ptarken, et Arbejde, der hverken i Omfang eller Nøjagtighed kan sættes ved Siden af hvad man forstemer ved den Slags Mogblanding i Jyllands Vesteregn, — hvorom Fader Hoegh ud- forlig har underretter os — toede maaskee i mange Tilfælde være en Grund, hvorfor man betænker sig paa at folge Exemplet. Wi see saaledes paa de gode Jorder i Kjærherred, som paa lig« nende i Als, Skeelund, m. fl. Sogne sonden Liimfjocden, hvor Underlaget ikke er til Hinder, at denne Skik ej følges. Det er naturligt, at hvor den dyrkede Overflade er tynd og Underlaget slet, passer denne Fremgangsmaade ikke, forsaavidt man derved udsattes for at blande det maadelige Underlag med Madjorden, men indeholder Underlaget ikke rødt Sand, jernholdigt Gruus eller andre for Vegetationen bekjendte skadelige Bestanddele, skulde man ikke være for bange for at bringe noget deraf i Over- fforpen, hvor det paa sine Steder maaskee endog kunde rette en Fejl i Grundblandingen, og stedse blev det et tjenligt Middel til efterhaanden at fordybe Jordsmonet, hvorved dette erholder hojere Værd. I adskillige af de Sogne, hvor den omhandlede Raage, eller Rygblanding finder Sted, vg navnlrgen i disse, 5