Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

G 67 At vinde Gjodning ved at holde Malkeqvceget om Sommer» ncetlerne paa Stald og Ungqvceg samt Faar i Fold, og der at an- bringe Strøelse, forsommes scedvanligviis ikke, naar derimod en al for stor Ligegyldighed mangensteds vises ved den Indretning og Be- liggenhed, Msddingspladsene gives eller i Tidens Længde have faaet. Sjeldent broelagte i Bunden, udgjore Samme alt for ofte storre eller mindre Fordybninger, fyldte med Vand, hvori Moget udludes og dets bedste Dele bortstylles eller tildeels nedsynke i Bunden, naar denne af Naturen ikke er vandtæt; at belægge Samme med et tilstrækkeligt Lag Jord til Opfangning af Mog« safterne — hvilket ofte forsommes — forebygger under disse Omstændigheder ikke hine Ulemper, da Regnvandet i disse Huller udgjor den største Part. At man fra Begyndelsen af hav valgt eller anlagt Moddingsstederne saaledes, at Soel og Vind ikke om Sommeren skulde fortorve Gjodningen, er i sin Orden, men det er en stor Fejl at man er vedblevet og vedbliver at udhule Pladsene, saa nt de faae Udseende af maadelige Parker, hvor Gjodningen begraves til sandt Tab, saavel for dens Godhed som Qvantitet, da mange af dens faste Dele opløses og fores bort med Vandet selv, der baner sig eller vel endog gives 21fløb til Steder, hvor Samme ej kommer til Nytte. — At gjode Engene, eller ved Jordblanding at indvirke paa Produktionen af disse, er, saavidt vides og som allerede bemærket, ubekjendte Foretagender i dette Amt. — Med Jordskorpens Forbrænding er gjort Forsog i Kjoerherred, Ulsted Sogn, paa de eenlige Gaarde Gravholt, Skoven og Vadsholt. Grunden var torvagtig Hedejord af 6—10 Tommers Tykkelse, hvilende paa Sand. Efter en omhyggelig udfort Efteraars- og Foraarsplojning, ogsaa efter kun een Pløj- ning om Foraaret, er Brændingen iværksat, saa hastig man om Sommeren har anseet Furerne til dette Djcmed tilstrcekkeligen gjennemtorrede, — ved at antænde disse fra den Side Vinden blæste, og paa en Dag da denne ikke bevægede sig for voldsomt, hvorefter Ilden, til den Dybde, Ploven har naaet, sagte er ffre- den frem og forvandlet Torven til Aske. Paa enkelte Pletter, hvor Brændingen ikke har vcerer fuldstændig, har man enten bragt Furerne i Bunker og derefter antændt dem, eller ogsaa fiint- hakket saadanne af Ilden ufortcerede Furestykker. Askelr er der- ,5*