Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

75 Denne Plov overgaaer alt hvad man 'hidtil 'kjendte som det letteste Plovredffab, men kan kun bruges, hvor Jordsmonet er fuldkomment skjornet og renset. For Parcellister ogHuusmoend, der ville interessere sig for omhyggelig at bearbejde deres lille Jordlod og dertil al bruge deres Qvæg, anbefaler denne Plov sig fortrinlig, saaledes fom den flinke Fcestehuusmand, Mikkel Kristensen af Vesterholne paa Nodflet Gods, har givet et roes- værdigt Exempel paa. Om Svingplovenes Forlrinlighed for en let construeretHjulplov ere Meningerne deelte. Man antager dog temmelig almindeligt, at en god Hjulplov paa en jevn Flade ar- bejder ligesaa godt og gaaer ikke tungere end Ploven uden Hjul, og at man i et Avlsbrug, hvor flere Plove skulle sættes i Gang, sikkrere fan forlade sig paa at Arbejdet forrettes eens med Hjul, end med Svingploven, fordi denne Sidste kræver en Opmærksomhed fra Plovstyrerens Side, der er vanskelig at overholde, hvorhos Tjeneste» folkene krympe sig ved at gaae bag i Furen, hvor Jordsmonet er noget fugtigt og leret, hvilket er en Besværlighed mere ved Svingplovene, hvis hele Indretning og Brugsmaade neppe til- lader at Samme dannes ti! at styres fra Siden af, da Herre- dømmet over Ploven derved taber sig. Hvorvidt disse Ind- vendinger ere grundede, overlades Kyndigeres Bedømmelse, men Samme maae antages som Aarsag til at Svingplovene ikke ud- brede sig, eller endog staae ubrugte der, hvor man har anffaffet dem, thi det er nu ikke vanskeligt, endog til billigere Priser end Hjulplove koste, at faae dem forfærdigede, uden at forskrive dem langvejs fra. Baplejs-Ploven er upaalvivlelig varigere og bu# rablere, end selv de bedste af vore hjemmegjorte forbedrede Hjul- plove, og har en ulige rigtigere dannet "Muldfjel, men de Egen- staber ved Forstmeldte, som give den disse Fortrin, kunne ogsaa anbringes ved Hjulplovene. Imidlertid er Qvoestionen angaaende den større Brugbarhed ikke dermed decideret i Faveur af Hjul» ploven; nt denne for øjeblikket gives Fortrinet, maa mere til- skrives Vane end Overbeviisning om nt den virkelig bør fore, trækkes Svingploven, til hvilken Overbeviisning Landmanden i Almindelighed, og navnligen Bonden, ikke cnbnu er ledet ved Forsog. Naar vore Huggere og Smede blive mere ovede i ; Svingplovenes Forfoerdigrlse, saa at de kunne leveres for billigere