Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

83 spores i den Kraft, dette Jordbrug i sin Fremskrivning har ud. viklet. De forste Bekostninger ved dette Etablissement vare betydelige og oplob til 24,000 Specier, men dette Udlæg har baaret gode Renter, og et Minde staaer der lige uforgængeligt og hæderligt for den Mand, der frembragte dette Storværk, som folgevcerdigt for Patrioten, der med sin Formue ønsker at grund- lægge flige priselige Indretninger paa Fædrenelandets Bund. Gid Staten havde mangen Rigmand, der paa den Maade vilde gjore sine Capitaler frugtbringende. Under Hovedgaarden Sohngaardsholm henhørte et Overdrev paa 140 til 150 Tdr. Land, som formedelst Afstanden ikke benyttedes, men udlejedes mod en ubetydelig aarlig Afgift af 16 til 18 Rbdlr. Grundbefkaffenheden var god, deels Muld* sand, deels kalkblandet Muldleer, og Beliggenheden hojloendet, saa at Ploven uden Forberedelse kunde bruges. For henved 50 Aar siden lod daværende Ejer, Kammerherre Adeler, delte Over- drev tage under Opdyrkning og de fornødne Bygninger opføre, samt henlagde under denne Afbyggergaard — Ferdinandines- dal — en ham tilhørende nærliggende Eng. Efter faa Aars Forløb var GaardeN saavidt opdreven, at, foruden Arbejdsheste, 70 til 80 Holloenderikoer holdtes, og betydeligt Kornsalg fandt Sted. En Ejendom, der forhen kun forrentede nogle faa hun- brede Daler, eller, nnar man tillige bringer Engen i Anflag, maaskee 2 til 300 Daler, er saaledes bragt til en betydelig hojere Vcerdie, og senest betalt med 11,000 Rbdlr. Solv, til hvilken Priis den uden Tvivl med Rette antages at være meget fordeelagtigt kjobt. Dens Dyrkning har forresten hidtil langtfra været saa fortrinlig, at Ejendommen derved er hævet til den Værdie, Samme efter sin Beliggenhed (} Riil fra Aalborg) og Jordernes Beskaffenhed multgen kan naae. — Saavel ved Vild, mosegaard som Ferdinandinesdal ere Heste brugte til det ved Opdyrkningen forefaldne Arbejde. — Ved Slutningen af denne Materie bor ikke være uanmeldte et Par Anlæg af samme Na- tur, som i Aarene 1770—80 paabegyndteS af Besidderen af der daværende Stamhuus Restrup, Kammerherre Rosenkrantz Lewetzau. Af de til Hovedgaarden Restrup liggende vidtløftige Kjærjorder, lod Kammerherren en betydelig Deel indgrofte oq planmæsstgen 6*