LÆGEKUNSTEN I DEN NORDISKE OLDTID

58 edder. Fennikelrod knust og saften blandet med hon- ning, det helbreder öjnene for al skimmel, når de smöres ofte dermed. Tager man det friske frø og knuser det og törrer det i solen, så er den saft, som kommer deraf, god mod alslags sygdom i öjnene. Fennikelsaft dræber orm i örene. Fennikelrod, kogt i bygsåd, hjælper mod sygdom i nyrerne. Drikker man fennikelsaft og vin, hjælper det mod lemmer svulne af vattersot, ligeledes mod edderbid og lungesot og sygdom i leveren, og giver en moder, der giver sit barn die, megen mælk. Hugorme, når de ældes, æder de fennikel og bliver unge; derfor hjælper det (også) meget gamle mænd.« Dette Harpestrængs skrift vandt megen udbredelse i Norden. Det kom til Sverrig og Norge. Her blev det oversat på norsk, og der haves rester af et meget gammelt håndskrift. Det håndskrift, hvorefter over- sættelsen er foretaget, har været nærbeslægtet med det københavnske. Og det er denne, der igen ligger til grund for tre islandske bearbejdelser, der alle findes (delvis brudstykkevis) i den Arnamagnæanske samling. Men her findes flere andre ting sammen- blandede med de Harpestrængske artikler, hvoraf en- del går tilbage til eller er nærbeslægtet med den nedenfor omtalte danske lægebog. Et af disse hånd- skrifter, AM 434a, 120, er udgivet af dr. Kr. Kålund (1907); det er i et meget lille format og indeholder meget af rent overtroisk art, trylleformularer, signe- formularer og lign, (med de i disse sædvanlige ufor- ståelige stavelser, med runetegn osv.). Det var den-