Installationer og Fabriksanlæg
En praktisk Vejledning for Installører og Ingeniører

o forgrenede Lysnet. Af Hensyn til Faren ved Anlægets Betjening er det ogsaa af meget væsentlig Betydning at benytte en forholdsvis lav Drifts- spænding i fugtige Rum. » Tolederanlæg med en Driftsspænding af 110 Volt træller man iøvrigt ofte paa ved de paa Landet ret talrige Gaardelektricitetsværker (Vind- elektricitetsværker) og ved Lysanlæg i Mejerierne. I sidstnævnte Virk- somheder, hvor der kun er Tale om Oplysning af nogle faa Lokaler, er det dog navnlig, at man træffer Driftsspændinger paa 65 Volt og ofte der- under. Nogen særlig Anledning til at benytte Jævnstrømsspændinger under 65 Volt ved saadanne Anlæg er der dog næppe. 2. Forskrifter og Regulativer. Foruden de paa Side 1 omtalte, af Elektricitetskommissionen ud- givne »Forskrifter for Udførelse og Drift af elektriske Stærkstrømsanlæg«, der angiver Minimum af de Fordringer, der her i Landet stilles til saa- danne Anlæg, har de fleste større Elektricitetsværker udfærdiget Regula- tiver for Udførelse af Installationer, der ønskes tilsluttede de paagældende Værkers Net. Disse Regulativer er paa flere Punkter strængere end Kom- missionens Forskrifter og indeholder en Del mere detaillerede Bestemmel- ser. Kommissionens Forskrifter indeholder foruden Stærkstrømsregle- mentet, hvis Bestemmelser er fastsatte af Ministeren for offentlige Ar- bejder, visse af Elektricitetskommissionen angivne Forskrifter for, hvor- ledes Stærkstrømsanlæg skal udføres, og da disse skal overholdes af In- stallatørerne, er der i det følgende ikke skelnet mellem Reglenientsbe- stemmelser og Installatørforskrifter. Specielt skal der, foruden til Kom- missionens Forskrifter af 18. November 1912 (i det følgende benævnt Komm.), henvises til det for Københavns kommunaler Elektricitetsværker gældende meget udførlige Regulativ, hvilket utvivlsomt er det ældste i sin Art her i Landet, og derfor er blevet benyttet som Mønster for de fleste lignende Regulativer her hjemme; det nugældende Regulativ (i det følgende benævnt Kbhn.) er af 1. Juni 1913. Iøvrigt maa man ved Ud- førelsen af Installationer erindre, at deres forskellige Dele er udsatte for Overlast af Ikke-Sagkyndige og bestemte til Betjening af disse. Man bør derfor — navnlig ved Landbrugsinstallationer — lægge Vægt paa solid Udførelse og maa under Hensyn til saavel mekanisk som kemisk Beska- digelse (f. Eks. Fugtighed) udvise megen Omhu ved Valget af de Steder, hvor man vil anbringe Installationens forskellige Dele. Adgangen til Be- tjeningen af Installationerne maa lettes saa meget som muligt, hvorfor Af- brydere maa anbringes praktisk og Sikringerne let tilgængeligt for at lette Udvekslingen, ligesom man paa alle Maader skal undgaa, at der kan ske Berøring af spændingsførende Dele. At Installationerne udføres omhygge- ligt, er naturligvis af største Betydning. Kbhn. foreskriver derfor ogsaa, at der som Betingelse for, at Installationerne kan blive godkendte af Be-