Installationer og Fabriksanlæg
En praktisk Vejledning for Installører og Ingeniører
Forfatter: G. E. Hartz, E.v. Holstein Rathlou
År: 1917
Forlag: Olaf O. Barfod & Co
Sted: København
Sider: 110
UDK: TB Gl. 621.315 Han
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
d. Valg af Driftsspænding for Motoranlægget.
I nøje Sammenhæng med Valg af Driftssystem staar ogsaa Valget af
Driftsspændingen, saafremt et saadant Valg er muligt (Køb af højspændt
Strøm, Anlæg af eget Elektricitetsværk), idet man ved Enkeltdrift med
mange smaa Motorer maa anvende en lavere Spænding (110, 220, 380—
440 Volt), hvorimod man ved Gruppedrift med væsentlig større Motorer
kan anvende højere Spændinger (500, 550, 750, 1000, 3000, 6000 og
10,000 Volt). Ved Anlæg, der strækker sig over et stort Areal med store
Længder af Ledninger og med stort Kraftforbrug, vil der være Anledning
til at vælge en høj Driftsspænding.
Ved Anlæg med overvejende stærkt fugtige Rum, med meget og godt
elektrisk ledende Støv o. s. v. vil der være Anledning til at foretrække
en lavere Spænding, dels af Hensyn til Personalets Sikkerhed, dels af
Hensyn til Maskinernes Driftssikkerhed.
Det maa erindres i denne Sammenhæng, at den personlige Risiko
er væsentlig større ved Vekselstrømsanlæg end ved Jævnstrømsanlæg af
samme effektive Driftsspænding mod Jord.
Det maa her endvidere erindres, at alle Anlæg med en normal Drifts-
spænding over Jord paa mere end 250 Volt anses for Højspændingsanlæg
og kræver særlige Beskyttelsesindretninger.
De højeste normale Spændinger ved Lavspændingsanlæg bliver da
ved Jævnstrøm og Enfasestrøm 2 X 220 Volt, ved Trefasestrøm
3 X 380/220 Volt.
løvrigt henvises til de i et tidligere Afsnit omtalte særlige Bestem-
melser for Installationer i brandfarlige, vaade og eksplosionsfarlige Rum.
e. Udførelse af Ledningsinstallationer for Motorerne.
Ved Anlæg, hvor der betales forskellig Pris for Elektricitet til Lys
og Kraft, maa der nødvendigvis anvendes et Ledningssystem for Lys og
et System for Kraft.
Ved eget Anlæg eller ved Anlæg, hvor al Elektriciteten betales med
samme Enhedspris, vil man kunne bruge et fælles System af Hoved-
ledninger, hvorfra der gennem Sikringer og Afbrydere tages Slik til Mo-
torerne, og ligeledes gennem Gruppeafbrydere med Sikringer tages Stik
til forskellige Lysgrupper.
Da Spændingsfaldet i Hovedsagen i dette sidste Tilfælde maa be-
regnes under Hensyn til Lyset og altsaa kun bør være nogle faa Procent
(3 å 4 pCt.), kan et saadant blandet System kun betale sig ved smaa
Anlæg med forholdsvis faa og smaa Motorer.
Ved større Anlæg vil man for Motorer oplægge et Hovedlednings-
system, hvori Spændingsfaldet kan tillades at være 6 å 10 pCt. (eventuelt
+ 6 å 10 pCt), samt et Hovedledningsanlæg for Lys med et Spændings-
fald paa 2 å 4 pCt (eventuelt ± 2 å 4 pCt.), og hvortil da de forskellige
Lysledningsgrupper (1 å 2 pCt. Spændingsfald) tilsluttes.