Installationer og Fabriksanlæg
En praktisk Vejledning for Installører og Ingeniører

Forfatter: G. E. Hartz, E.v. Holstein Rathlou

År: 1917

Forlag: Olaf O. Barfod & Co

Sted: København

Sider: 110

UDK: TB Gl. 621.315 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
83 omkobles Motorerne til Parallelforbindelse, idet Modstanden paany maa indskydes i det første Øjeblik. Motorerne er under Hensyn til hurtig Igangsætning Seriemotorer, og de bør absolut udstyres med Vendepoler, da saavel Kullenes som Kommutatorens og hele Motorens Levetid derved væsentlig forlænges. Strømmen fra Motorerne føres gennem Hjulene til Skinnerne, og gennem disse og paa passende Steder anbragte negative Returkabler føres Strømmen tilbage til Centralens negative Samleskinne. Paa Centralen forsynes de positive Kabler med Amperemeter og Maksimalafbryder med Frigreb, det negative Kabel udstyres med Ampere- meter og Knivafbryder. Luftledningen er delt i Sektioner, der hver fødes gennem sit Kabel, uafhængigt af de andre. Sektionerne kan dog ude paa Linien forbindes indbyrdes ved Hjælp af dertil anbragte særlige Koblingsal brydere. Spændingsfaldet til de yderste Punkter af Luftledningsnettet kan undertiden gaa op til ca. 20 pCt, men i Skinnenettet maa der ikke findes større SpændingsdifTerenser end ca. 2,5 Volt inde i Byer, og paa lange Udløbere højst 1 Volt pr. km, da der ellers vil kunne opstaa altfor stærke vagabonderende Strømme, der kan ødelægge forhaandenværende Rør- og Kabelsystemer i Jorden. I København tillades kun maksimalt 1,5 Volt. Man maa derfor sørge for, at der er samme Spændingsfald (indtil ca. 4—• 5 pCt.) i samtlige Returkabler, og det kan derfor blive nødven- digt i enkelte af de korteste at indskyde særlige Forlagsmodstande. Til Banedrift paa kortere Afstande benyttes gerne Jævnstrøm ved 1200—2000 Volt. Vognene har som oftest 4 Motorer, hvoraf stadigt to og to ligger i Serie. Anlæget minder meget om et almindeligt Sporvejssystem, blot er al Isolering udført yderst omhyggeligt, ligesom der ogsaa paa andre Maader maa tages særligt Hensyn til den meget høje, ret livsfarlige Jævnstrøm- Spænding. Navnlig maa der ved Opstillingen af Pufferbatteriet træffes vidtgaaende Sikkerhedsforanstaltninger. Ved Banedrift over længere Afstande anvendes som oftest særlige Lokomotiver til enfaset eller trefaset Vekselstrøm af 15—25 Perioder, der tilføres Køretraaden ved 10—15 000 Volt. Der sker da en Nedtrans- formering af Spændingen i selve Lokomotivet. Det trefasede System medfører et vanskeligt System af Tilførsels- ledninger, hvoraf 2 er i Luften, idet Skinnerne er den 3die Ledning, og navnlig ved Krydsninger og Vigespor er Vanskelighederne ret store. Lige- ledes kan Motorerne som bekendt daarligt reguleres i Hastighed, og der spildes ret megen Energi ved Igangsætning og Bremsning. Generatorer og Motorer er billige, Luftledningsnettet er dyrt. Det enfasede System kræver kun 1 Luftledning mod 2 ved det trefasede System. Krydsninger og lignende volder da ingen Vanskelig- heder. Motorerne har en udmærket Hastighedsregulering, og Igangsæt- ningen kan ved visse Typer ske uden Tab. Generatorer og Motorer er dyre, Luftledningsnettet er billigt