Udsigt over Udstillingen af indenlandske Industri-Produkter
i August og September 1836

119 Linnedvæverne Anders og Knud Farsen i Lumbye i Fyen, En stor Damastes Dug og 2 Theeduge, vævede paa Jacquard- maskine. Fuldmægtig O. $ Olsen, 10 Stk. Hørlærreder, vævede paa Dragøe. Madame Namus, Prøver af Hørgarn. Prokurator og Møller Rasmussen i Rudkjøbing, En Theedug og 12 Servietter af Hørgarnsdreiel. En Borddug og 2 Haandklæder af Blaargarnsdreiel. Prøver af kogt, men ubleget Hørlærred, af bleget og halvbleget Blaarlærred, samt af treflaftet Sækkelærred. Prøver af brudte, men uskjættede Hørtaver, af tørret og ikke tørret Straa, som havde gaaet 1 eller 2 Gange gjennem Maskinen. Prøver af heglet, men ufljættet Hør af forfljellig Beskaffenhed, af Hørstraa, samt Skitse af en Brydemaskine, udtænkt af ham i 1823. Satterup, 2 Theduge, vævede af Kragelund i Uttersløv, blegede af Agerskov i Lyngbye og appreterede af Nuben. Paa Lykkens sæde, en Arvefceste-Eiendom under Baro- niet Brahe-Trolleborg, blev 1793 oprettet et Institut for Underviisning i den forbedrede Horavl af den nuværende Giers, G. Schrolls, Fader, der ved Ophold i Nederlandene og Skotland havde lært disse Landes Horavl og Beredningsme- thoder at kjende. Efter Stifterens Dod 1833 fortsættes Zn- stitutet af hans Son, for nærværende Tid med 14 Lærlinge og i Svend, og saaledes at 15 Td. Land aarligen besaaes med Hørsæd, omtrent 20 Td. Land leies til Horavl, og des- uden fuldgroet Hør kjøbes af Omegnens Beboere. Den aar- lige Produktion af Hor er omtrent 600 Lpd. og 80—90 Td. Horfrøe, hvilke Artikler stedse have havt en rivende Afsæt- ning. Hørren sælges især til dem af Provindsens Beboere, der ønske finere og bedre Hor, end Bonden i Almindelighed avler. Da Schroll jevnligt afverler med nyt Rigaisk Sædefroe, saa er det Froe, han avler, ogsaa vel stikket til Udsæd, hvorfor det ogsaa let finder Afsætning til Landmændene i Fyen.