Udsigt over Udstillingen af indenlandske Industri-Produkter
i August og September 1836

132 Faar udmærke sig imidlertid de Krempiske eller Vilster-Faa- rene, der hvert give 6—8 Pd. eenfljærig, 5—6 Tommer lang, fiin, buet og glindsende Kæmuld, som især i den sidste Tid søges stærkt i Udlandet til Strikkegarn. Af disse Faar ere i de sidste Aar omtrent 5000 Stk. forte til Ruöland, for deraf at anlægge Skæferier i Omegnen af Odessa. 2) Geest- faaret eller Høilandsfaaret (det almindelige danffe Faar) er det almindeligste, men frembyder en Mængde For- stjelligheder, især eftersom Racen er mere eller mindre blandet. Det klippes almindeligt 2 Gange om Aaret og giver aarligen 4—6 Pd. Uld. I Danmark ere disse Faar ved Hovedgaar- dene hyppigst blandede endog med Metits (Blandinger) af spanfl Race, hvorved de ere blevne uldrigere og give en 2 — 3 Tommer lang Merinos-Uld, der vel kun med Moie er anven- delig til Huusflidsfrembringelser, da den vanffeligen lader sig karte, men godt lader stg bruge i Fabrikerne, fljondt kun meest til de ringere Klædesorter og især til meleret og morkt Klæde. Denne Uld kan let vadskes hvid, er temmelig blod og stærk og krymper sig godt. Hvor det danske ublandede Høilandsfaar erholder tilstrækkelig Græsning og Pleie, giver dets Uld en, især til Frankrig, meget søgt Artikel. Langs Midten af Jylland, især i Hjoring- og Aalborg-Amter, findes det meest ublandet, og den her omhandlede Uld benævnes derfor ogsaa i Almindelighed jydff Uld. 3) Det nøisomme og haardfore, lille Hedefaar, med spidst Hoved, tyk Hale og uden Uld paa Benene, giver aarlig omtrent 2 Pd. Uld, som søges meget af Hattemagerne, da den har Glands, krymper godt, er tem- melig blod og meget stærk. Denne Race er desto værre nær ved at uddoe. De danste Provindsers oprindelige Faareftammer for- trænges nu meer og meer af fremmede Racer. I de fleste Egne af Sjælland, tildeels ogsaa i Fyen og paa Smaaoerne, findes Blandinger, deels af den engelfle og den femerfle Race, deels, især paa Herregaardene, af den spanfle Race. Ogsaa i Jylland har man sogt at forædle de indenlandske Faareftammer ved Krydsning med de nævnte fremmede Ra- cer, dog langt mindre i Hedeegnene, end andetsteds, og det