Udsigt over Udstillingen af indenlandske Industri-Produkter
i August og September 1836
År: 1837
Forlag: Trykt hos Bianco Luno & Schneider
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 199
UDK: 91(489)(064)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Hofjægermester Brun gjorde i 1824 med saa megen Sagkund-
flab i Meklenborg. Da imidlertid de senere Fremflridt lærte, at
Escurial-Racen vilde for stedse bære Prisen og saadanne Faars
Erholdelse maatte betragtes som Hovedformaalet, solgtes det
Brunste Skæferi til Sverrig, for at give Plads for et Escurial-
Skæferi. I Aar er endeligen denne Race kommen til Danmark,
og heldigviis fra en af de meeft udmærkede Stammer, nem-
lig den Oschatser, af hvis Uld Ternaur's berømte Schaw-
ler forfærdiges. Fra den nysnævnte Stamme hidrører Skæferiet
Skiellinge i Sverrig, hvor Hofjægermester Brun og Landvæsens-
commissær Michelsen i Aar have gjort et Udvalg af Moder-
faar, der bære Super-Electa og Electa Uld, som udmærker
sig ved at være aldeles uden Fidt, særdeles blod og smidig
samt med tæt sluttet Stabel. De indkjobte Faar, omtrent
200 Stk., skulle danne tvende ægte Escurial-Skæferier, og
tilhøre Hofjægermester Brun til Krogerup og det Classenske
Fideicommis paa Falster. Til disse Faar er indkjobt 4 Væ-
dere til en betydelig Priis (20 Frd'or pr. Stk.)
Jovrigt er der i Aar og i forrige Aar bleven indført
ti! Laaland og Falster af Mecklenborgere en temmelig Deel
spanske Faar, men af den mindre ønskelige Jnfantado-
Race.
Islandsk Uld synes at maatte blive en vigtigere Han-
delsartikel i Fremtiden, eftersom man er istand til at fraskilte
de finere Uldhaar og saaledes forarbeide disse særskilt.
Danmark udførte mod Told aarligen:
1820—22 omtrent. . . 578,500 Pd. Uld.
1825 — ... 816,000 —
1831 — ... 787,008 —
1832 — . . 1,051,277 —
1833 — ... 852,360 —
1831 — ... 816,150 —
Nytten af Uldmarkeder maa være Enhver indlysende.
Sælgerne og Kjoberne kunne der bedre oversee Søgningens
Forhold til Forraadene, hine tilforladeligere faae at vide,
hvad de flulle fordre, disse, hvad de flulle byde, og begge