Udsigt over Udstillingen af indenlandske Industri-Produkter
i August og September 1836

137 i deres egen Egn ikke kunne erholde Fortjeneste, drage ofte hen i andre Egne, hvor de hele Maaneder spinde og binde for Folk. Man kan saaledes sikkerligen ikke hoit nok anprise en Huusflio, som ikke udfordrer noget vanfteligt, anstræn- gende eller for Sundheden stadeligt Arbeide; som sysselsætter Mænd og Ovinder, Sunde og Syge, Oldinger og Børn; som ikke hindrer nogen anden nødvendig Dont, men alene paa en nyttig Maade udfylder den Tid, der ellers blev spildt, og forskaffer Staten en ikke ubetydelig Fordeel. Ligesom Uldvareproduktionen, efter det Anførte, har udvidet sig og er tiltagen i Mængde, .saaledes skal den imid- lertid paa flere Steder være aftagen i Beffaffenhed, hvilket tildeels maa soges i den Omstændighed, at Kjoberne ønske billige Varer og betale de bedre Varer forholdsviis flettere, end de ringere. Paa Istand og Færoerne er Uldbindingen ligeledes af ftor Betydenhed, og derfra udfores en ftor Mængde grove Varer, just ikke stedse af den bedste Beffaffenhed. Commissionen maa meget beklage, at Uldbindingen siet ikke var repræsenteret ved Udstillingen. Klædemanufacturerne høre, som foran sagt, til de ældste her i Landet, og 1623 blev allerede indrettet en Halle i Kjobenhavn, for at stemple de sammesteds forfærdigede Klæder. 1677 oprettedes her det kongelige militaire Uld- manufactur (Guldhuset), som 1816 blev forflyttet til Usserod. Men Klædefabrikationen hos os har sit egentlige Udspring fra de Familier, som i Aaret 1130 bleve indkaldte, især fra Sachsen, og understøttede af Regjeringen. Ved disse søgte man ogsaa at udbrede Fabrikationen af grove Varer til de mindre Kjobftæder, ved Anlæg af smaa Fabriker for kongelig Regning i Sorø, Holbek, Kallundborg, Odense o. fl. Steder; men disse gik, som saadanne, for ftorste Delen ind, ved Op- hævelse af det Blaagaardske Manufactur, af hvilket de vare Filialer. Regjeringen har med megen Opoffrelse en lang Tid igiennem søgt at ophjælpe Klædemanufacturerne *). Foruden ') Regjeringen har ligeledes troet at burde fremhjælpe Klædefabrikationen ved selv at anlægge Klædefabriker, og har desuden oftere været nødt til at overtage private Fabriker,