Udsigt over Udstillingen af indenlandske Industri-Produkter
i August og September 1836

År: 1837

Forlag: Trykt hos Bianco Luno & Schneider

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 199

UDK: 91(489)(064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
 158 og Fabrikens Udstrækning har Commissionen tilkjendt samme Broncemedaillen. Meyers Vordugs-Arbeider vare ligeledes meget smukke, rene i Grundfarven, smagfuldt forzirede og billige. Især udmærkede sig 3 Bordtepper, dekorerede i etrurisk Stiil. De olietrykte Gulvtepper vare ogsaa smukke. Men blandt de udstilte Sager tiltrak især Skjærmbrædtet stg Opmærksomhed ved smagfuld og omhyggelig Udførelse. Meyers Duelighed og Bestræbelser for at levere smukke og billige Varer har Commissionen villet paafljønne, ved at tilkjende ham Bron- cemedaillen. Det lakerede Skind og Læder fra Zahlmann kom tem- melig nær det udenlandske. Dog skal Zahlmanns, ligesaavel som det fra Hambros Enkes Fabrik, lettere end det bedste engelfle tabe endeel af sin Glands, ved at berøres under For- arbeidningen, — en Omstændighed, som dog rimeligviis maa tilskrives Lakeringens Friskhed. Handskemagerarbeide. Næsten ethvert Land har sin Provinds, som udmærker sig ved Forfærdigelsen af gode Handffer, men dog vurderer man intetsteds sine egne tilborligen. Moden i Paris fordrer Wiener- og engelste Handsker, Moden i London derimod Handsker fra Gre- ble og Randers, Moden i Tydskland Handsker fra alle de oven- nævnte Lande, fljondt man i Tyrol forfærdiger særdeles gode, og endelig Moden i Danmark franske Handffer. Af danfle Hand- fler ere de saakaldte Randers, af pilebarkgarvede Skind, stærkt sogte paa Grund af deres særegne Lugt, Blødhed, Billighed øg Kjolighed om Sommeren. Driftige Handlende maatte sikkert kunne flaffe disse endnu større Afsætning i Udlandet, hvor de staae i stor Anseelse, og hvor man, trods al Umage ci har kunnet eftergjore dem tilfredsstillende, deels fordi Skindene ei egne sig dertil, deels fordi man ei kan staffe det fornødne Garvemiddel (ung Pilebark).