Udsigt over Udstillingen af indenlandske Industri-Produkter
i August og September 1836

År: 1837

Forlag: Trykt hos Bianco Luno & Schneider

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 199

UDK: 91(489)(064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
21 Dele og deres Arrangement, men dog ikke havde noget væsentligt Nyt i deres Indretning. Disse Uhre synes at være forfærdigede med al mulig Omhu og Kunstfærdighed, saa at de hverken med Hensyn til noiagtigt Arbeide, Bekvem- hed til Brug, eller Skjonhed ftaae tilbage for de fremmede til samme Priis. Skjondt simple i deres Ydre, ere Etablis- sementets Uhre vel noget dyrere, end Fabrikuhrene fra Schweiz, men sammenlignede med bekjendte engelffe eller franste Etablissementers, holde de fuldkommen Priis med disse. Commissionen har derfor, paa de ovenanførte Grunde, villet paafljonne Etablissementets store Fortjenester af Uhr- magerkunften her i Landet, ved at tilkjende det Solv- m ed ail len. Fo d era lm age riet fo r Lommeuhre har sin væsentlige Oprindelse her i Landet fra Larpent & Jürgensen s Lommeuhrfabrik, hvor den duelige Søefeldt arbeidede i dette Fag. Raufen og Mogensen, som endnn leve, have lige- ledes arbeidet paa denne Fabrik. Disse, -saavelsom enkelte Andre, befljæftige stg med Forfærdigelsen af Uhrfoderaler, men som den forste iblandt dem, der befatte sig hermed, maae vi nævne Uhr- og Foderalmager Steinmetz. Steinmetz, Elev af U. Jürgensen, havde saaledes selv forfærdiget Kasserne til de 5 Uhre, han havde indsendt til Udstillingen, ligesom ogsaa til de af U. Jürgensens Sønner og flere andre Uhrmagere udstilte Uhre. Saavel iL t e i n m e tz's Uhrværker som Kasserne kunne sikkerligt erklæres for fortrinligt og smagfuldt Arbeide, og, hvad der ikke er uvigtigt, Priserne paa Uhrene for at være særdeles billige i Forhold til Godheden. Skjondt Uhrfoderalmagerarbeide snarere maa henregnes under Guld- og Solvarbeidernes Fag, end under Uhrmagernes, troe vi dog her at burde udhæve Stein- metz es Frembringelser som Foderalmager, ved hvilke han for- en ftor Deel holder fremmede, glatte Uhrkasser ude. I Roiagtighed, godt Slut og god Charmere overgaaes, efter alle Uhrmageres Dom, hans Kasser end ikke af de bedste udenlandste; i Prisen derimod ftaae de dog maaffee noget høiere. Naar Forbrugen af Kasser tiltog, vilde Steinmetz sandsynligviis ogsaa kunne nedsætte sine Priser, hvilket, især