Indretning af Mindre Køleanlæg

182 MINDRE KØLEANLÆG. 16. September 1914. Forsøg Temperatur G° Isstykkets Vægt i kg Isstykket afg. Calorier 80(P,-P,) Isstykkets Overflade i m2 K = 80 (P~P>) • Pn m Nr. Klokkeslet Zo P. P. 0 2 0 2 1 goo 700 1J87 17,3 18° 2,48 2,24 19,2 0,1099 0,1022 0,10605 iv00 2 700 goo 17,3 ' 18,0 17,7° 2,24 2,02 17,6 0,1022 0,0959 0,09905 Ix0/) 3 8°°— 900 20,8 21,3 21° 2,02 1,80 17,6 0,0959 0,0853 0,09060 \93 4 900 _ 10oo 21,3 21,0 21,2° 1,80 1,60 16,0 0,0853 0,0789 0,08210 5 1000 — 1240 21,0 18,0 19,5° 1,60 1,16 36,2 0,0789 0,0606 0,06980 w 6 12« — 820 18,0 1^,0 17,5° 1,16 0,43 58,2 0,0606 0,0253 0,04300 1,0,2 Er den forbistrygcnde Lufts Hastighed v, har man for v = 1 m ved Mælkekøling) som Kuldefrembringer bruger »strømmende Vand«, hvorom nærmere. Kølemaskiner. De almindelige Kølema- skiner er Kompressionsmaskiner; deres Virkemaade fremgaar af hosstaaende Fig. 6. En Vædske, hvis Kogepunkt ligger under 0° C. bringes ved at passere V — Regulerventilen — under lavere Tryk; den for- damper derved i R — Fordamperen eller Refri^tto- ren —, hvorved der tages Varme fra Omgivelserne d. v. s. frembringes Kulde. — Dampene suges derpaa ind i Km — Kompressoren —, hvor de sammenpres- ses, og hvorfra de med højere Tryk trykkes over i Kn — Fortælleren eller Kondensatoren —; heri brin- ges de til at fortættes ved at afkøles udefra, og den fortættede Vædske ledes endelig atter gennem V ind i R, hvor Kredsløbet begynder forfra. Kompressoren er en Pumpe, hvis Stempel drives fra en eller anden Motor enten direkte eller ved Remtræk; som Motor kan anvendes Dampmaski- ne, Elektromotor, Eksplosionsmotorer eller et for- haandenværende Forlag. Ved smaa Anlæg vil man med en hurtiggaaende Kompressor, der eventuelt kan kobles direkte til Motor, kunde opnaa en simpel An- ordning. Kuldemediets Afkøling i Kondensatoren Middelværdi af K: \9{75 K = c. 2^1,0 — v = 2 ni K = c. 3^ o — v «= 3 m K = c. 34>, o sker almindelig ved Tilførsel af Vand (undtagelsesvis af Luft). Er der rigelig Kølevand forhaanden an- vender man en Neddykningskondensator — oftest en cylindrisk Beholder, hvori Rørene, der indeholder Kuldemediet, ligger oprullede i Spiraler, og hvori Svalevandet bevæger sig udenom Rorene i modsat Retning af Kuldemediets Bevægelse. Kondensatoren kan ogsaa dannes som 2 Rørledninger den ene inden i den anden; Kuldemediet gaar gennem det inderste Rør og Kølevandet i modsat Retning i Mellemrum- mene mellem de 2 Rør; denne sidste Kondensator op- tager kun meget lidt Plads og kan være nem at rense. Er der mindre rigeligt med Kølevand eller er dets Temperatur for høj, bruger man med Fordel en Overfladekondensator, ved hvilken Rørene ligger frit i Luften og overrisles med Vand; Vandbesparelsen ligger dels i, at Vandet luftafkøles, hvorfor man kan opsamle Vandet, og atter pumpe det op til Afbenyt- telse, og dels i, at noget af Vandel fordamper paa Rørenes Overflade; en saadan Kondensator er dog i høj Grad afhængig af Vejrliget. Endelig har man som nævnt i et enkelt Tilfælde ladtet Rørene ligge frit i Luften kun med den forbi- strygende Luft som Afkølingsmiddel (Jernbanekøle- vogne) . Regulerventilen maa være fintindstille- lig. Den til Kuldemediets Fordampning i Refrige- rator en nødvendige Varme tages . fra Omgivel- serne, som baade kan være Luft (direkte Fordamp- ning) og Vædske (Vædskekølerørssystem). I første Tilfælde anbringes Kølerørene i selve Kølerummet (eller Luftkøler); i andet Tilfælde ligger Rørslangcn i en Beholder med vedkommende Vædske, som op- tager Kulden i sig gennem Rørslangens Vægge. Væd- sken, der ledes i Modstrøm til Kuldemediet, føres ved Forbindelsesledninger ud i et Rørsystem i selve Køle-