Indretning af Mindre Køleanlæg

181 MINDRE KØLEANLÆG. 16. September 1914. leren og den varmewLuft i Kølerummet, og saa længe Kuldefrembringeren er i Virksomhed, vil denne Cir- kulation vedvare. Fig. 7. Luflcirkulationen bevirker, at al Kølerumsluften tvinges til al passere Kuldefrembringeren, som her- ved udnyttes meget intensivt; altsaa L u f t k ø 1 e - i e n afkøler Luften. Ved Luf(cirkulationen tvinges Luften endvidere til inde i Luftkøleren at afgive sit Overskud af Fug- tighed, idet der jo altid dér vil være i hvert Fald et Par Grader koldere end i selve Kølerummet, og For- holdet er saaledes netop det, som er beskrevet Side 183; altsaa Luftkøleren tørrer Luften; del fortættede Vand vil samle sig i Bunden af Luft- køleren, hvorfra del saa kan bortføres. Endelig vil Luflcirkulationen bevirke, at Bak- terier og Urenheder i Luften følger med den fortæt- tede Luflfugtighed og afgives sammen med denne i Luftkøleren; naar Luften atter træder ind i selve Kølerummet gennem Væggens nedre Aabning, saa vil den derfor være mindre uren end før; altsaa Luft- køleren renser Luften. Efterhaahden bliver imidlertid Temperaturdiffe- rencen og dermed Vægtdifferencen mellem Luften i Luftkøleren og Kølerumsluften mindre, og den Ha- stighed, hvormed Luften cirkulerer, vil som Følge deraf ogsaa aftage; straks efter Kølerumsdørens Til- lukning er Cirkulationen kraftigere; der er da baade megen Varme, fugtighed og Urenheder at bortføre. Senere bliver den mindre kraftig, men samtidig er Luftens I ilstand blevet forbedret, idet den nu er ble- vet koldere, relativ tørrere og renere. Luflcirkulationen afpasser sig saaledes efter Kø- lerummets Tilstand, og Systemet kan altsaa opfattes som (i Teorien) selvregulerende. Vil man vide noget om Luftcirkulationens Stør- relse, kan man ved at udregne Vægtdifferencen og deiaf Lufthastigheden for forskellige Temperatur- diffeiencer f. Eks. fra 0° og op til 10fl, samt det paa- gældende Rums Størrelse, Luftmodstand o. lign., finde, hvor mange Gange Rummets Størrelse, at Luf- ten cirkulerer. Ved meget smaa Anlæg nøjes man for at simpli- ficere Anlæget saa meget som muligt med denne »na- turlige« Luftcirkulation; men ved større Anlæg skaf- fer man konstante Forhold tilveje ved Anbringelsen af en Ventilator som antydet paa Figuren. I saa Til- fælde kan man lade Luftkølerens Plads i Kølerum- met bestemmes af lokale Forhold, thi Cirkulationen er da ikke foraarsaget af nogen Tein pera tu rd i {To- rens, men af den mekanisk drevne Ventilator. Man regner en Luftcirkulation i Timen paa 10— 16 Gange Rummets Størrelse for passende. — Luften bør fornyes engang imellem med frisk Luft, helst ca. 4 Gange daglig for bl. a. at undgaa Lugt. Den nye Luft skal først passere Kuldefrembringeren. Der er udført en hel Del Forsøg for at paavise, at en Luftkøler er i Siand til at fremskaffe en pas- sende Afkøling, Fugtighedsgrad og Rensning af Luf- ten samt til at kunne holde disse 3 Faktorer tilstræk- kelig konstante i længere Tid. De 2 førstnævnte Faktorer frenigaar tydelig af de mange optagne Temperatur- og Fugtighcdsdia- grammer; af Diagrammerne fra en storre sammen- hængende Forsøgsrække fremgaar saaledes, al naar Kølemaskinen er i uafbrudt Drift, saa behøver Tem- peratursvingningerne kun al være 1°—P// (Minimum og Maximum var ved disse Forsog 2° og 3,5° C.), medens Svingningerne holdt sii* indenfor 3* C., naar Maskinen kun arbejdede f. Eks. 7.i af Døgnet Den sidste .Faktor — Rensning af Luften ______ er godt gjort ved omfattende bakteriologiske Forsog med Kølerumsluften før og efter Luftkøleren ved Hjælp af dér opstillede Kulturpladcr, og der er paavist en betydelig Reduktion i Kulturenes Antal; en Forsøgs- række udviser saaledes en Reduktion paa fra 70________ 100 Kolonier til 6—12 Kolonier pr. Kulturplade. Saadanne Forsog er i stort Omfang udført bl. a. af Dr. Meline, Dyrlæge Rezow1) og Dr. Tiede2). B. Udfor elsen i Praksis. Materialier o. lign. Kølerummet maa forst og fremmest være nemt at holde rent, thi Bakterievæksten faar ct godt Ud- viklingsfelt i al Snavs o. lign.; Kølerummets Inder- sider bør derfor være saaledes, at man kan komme til at rense alle Steder og tillige af en saadan Be- skaffenhed, at de er meget utilbøjelige til at optage Snavset, hvorfor de maa være saa glatte som mulig og maa kunde afvadskes; sørger man for tilstrække- ligt Lys, navnlig Dagslys, og holder Væggene i lyse I1) Zeitschrift für Fleisch- und Milchhygiene 1905. p. 107—109. *)• Zeitschrift für die gesamte Kälte-Industrie. Dec. 1906.