Indretning af Mindre Køleanlæg

38. Aarg. Hæfte 19. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 185 Farver, er der større Sandsynlighed for at Rummet bliver holdt rent, idel man derved lettere opdager Smuds m. m.; — »mørke Kroge« bør endelig und- gaa.s. Anvender man Træ som Materiale til Inder- siderne, bør det være særlig godt, som f. Eks. Pitch- pine, der er høvlet glat og imprægneret mod For- raadnelse, f. Eks. overstrøget med Hylinit — ikke Garbolinium, da det lugter; man kan ogsaa anvende Flisebeklædning, — der er godt men dyrt — aim. glat Puds, der, efter at være bleven tort, overstryges med en Emaillelak eller Vilralinfarve; andre Steder forelrækker man een Gang om Aarel et Kalkover- træk; der anvendes ogsaa Zink og Jern, hvilket sidste da man være galvaniseret. Til Gulve anvender man Træ, Beton, Asfalt, Terrazzo, Fliser eller Klinker. Der bør lægges megen Vægt paa, at der, saa vidt muligt, ikke kan dannes Smudsansamlingssteder f. Eks. i Sammenstødslinierne mellem Gulv eller Loft og de lodrette Vægge — anvender man Terrazzogulv- belægning, bør denne saaledes »trækkes op« ved Væg- gene (Fig. 8). Fig. 8. Gulvet maa endvidere have Fald hen til et Afløb. Det er nævnt, at man bør sørge for tilstrækkeligt Lys, og man indretter derfor 2- eller 3-dobbelte Vin- duer — helst i faste Trærammer; nogle Steder an- vendes »Glassten« f. Eks. i Brandmure. — Kan man ikke skaffe tilstrækkeligt Dagslys, maa man indrette kunstigt, helst elektrisk Lys; man bør dog ikke have flere Vinduer end lige nødvendigt for oven- : nævnte Hensyn, da de .kan være en Kilde til Utæt- heder o. lign. Delte sidste gælder i endnu højere Grad med Hensyn til Dorene, der derfor bør gøres saa faa og smaa som muligt; de bør endvidere, slutte saa tæt som muligt og i lukket Tilstand isolere ligesaa godt som Kølerummets øvrige Begrænsningsflader; for ikke af denne sidste Grund at faa Dørene for svære j og uhandlelige anvendes ofte bedre Kvaliteter af Iso-. lationsmaterialier i Dørene end andre Steder. Dc i denne Afhandling beskrevne mindre Køle- anlæg vil ofte være at indbygge i alt eksisterende Bygningsværker eller i saadanne, hvis Hovedformaal er af en hel anden Art; medens selve Bygningsma- terialet dér vil være bestemt i Forvejen af andre Hensyn, slaar man frit overfor Valget af Isolations- materialiet. Ved at anvende en god og svær Isolation, faar man Transmissionen sat betydeligt ned, hvilket be- tyder en billigere Drift og i det hele mere stabile Arbejdsforhold; det betaler sig derfor at ofre lidt niere i Anlæg paa dette Punkt. Af Isolationsmaterialier er der utallige forskel- lige, der dog langtfra alle er lige gode; af et godt Isolationsmateriale maa man fordre, at det foruden al isolere godt, ikke opsuger Fugtighed fra Væggene, bl. a. af den Grund, at det isolerer daarligere, jo fug- tigere det er; endvidere maa det være brandsikkert og ikke udbrede Lugt. Tidligere brugte man meget hule Mure, idet Luf- ten jo som bekendt er en meget slet Varmeleder. Da imidlertid Varmeledningskoefficienten for bevægende Luft er langt større end for stillestaaende Luft (0,115 mod 0,04), maa man sikre sig, at Luftlaget i Hul- rummet ikke kommer i Bevægelse, og delle kan op- naas ved at dele Hulrummet i mange mindre. Man er derfor gaaet over til at udfylde Hulrummet med Isolationsmateriale, i hvilket Luftrummene netop er ganske smaa. Fig- 9- Af saadanne Isolationsmaterialier kan nævnes Risskaller, Fæhaar, Bomuld, Slaggeuld, Kieselguhr, Bladtrækul og Korksten, Filt, (Ruberoid)-Pap og Pa- pir, og de anvendes i en Mængde forskellige Kom- binationer. De løse Isolationer, som Risskaller, Fæ- haar o. s. v. anbringes mellem 2 Vægge og stampes fast efterhaanden som de paafyldes; det er heldigt