Indretning af Mindre Køleanlæg
År: 1910
Udgave: 38. Aarg. Hæfte 18.
Sider: 64
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
MINDRE KØLEANLÆG-.
30. September 1914.
for sig, da saadanne aldrig maa lagres sammen i
samme Rum.
Der er forskellige Hensyn at tage, eftersom et
Anlæg skal udføres som Iskøleanlæg eller som Ma-
skinkøleanlæg* og vi vil nu først omtale den nær-
mere Indretning af el Iskøleanlæg.
I Huse. Kølerummet med Isbcholderen iso-
Fig. 14.
leres godt til alle Sider (se Fig. 14), Isbeholderens
Størrelse bestemmes jvnfr. Side 177 og 182. Den
laves som en Trækasse, hvis Bund dannes som en
Rist med Ristestænger af Træ (event, galv. Jern)
Fig. 15.
og som Fig. 15 antyder; undertiden indretter man
ogsaa del nedcrsle af Væggene ind mod Kølerummet
som Rist. For ikke at Isen skal presse paa Sider
og Bund, kan der lægges »Bæretræ«, som spænder
mellem 2 svære Planker. —
Isen indsættes gennem en Laage foroven i Is-
beholderens Ydervæg eller Loft; gennem en tilsva-
rende Laage forneden kan man komme ind for al
rense og efterse Isbeholderens Bund m. m. Disse
Laager kan være c. 0,7 X 0,4 m.
Loftet i selve Kølerummet gøres dobbelt, idet
(ler c. 0,20 ni under selve det isolerende Loft lægges en
Plade af %" Brædder, som strækker sig under hele
Loftet med Undtagelse af over selve Isbeholderen
og en Stribe paa c. 0,20—0,30 ni parallel med Is-
beholderen i den modsatte Ende af Kølerummet.
Ved denne Anordning tvinges Kølerumsluften
under den opstaaende Cirkulation til at passere gen-
nem hele Kølerummets Længde, og man opnaar der-
ved, at der ikke dannes Kroge med stillestaacnde
varm Luft, saml al Luften kommer til at berøre alle
Varerne i Kølerummet — navnlig naar ovennævnte
Plade ligger lidt højere ved den aabne Stribe end ved
Isbeholderen.
Under Isbeholderen findes en Rende og et Af-
løb med Vandlaas, hvortil Kølerummets Gulv har
Fald. (Vandlaasen hindrer varm Yderluft i at
trænge ind).
Indrettes Kølerummet til Kød som hele Dyr og
lign., anbringes Kroge paa Væggene eller bedre, som
Fig. 16.
Fig. 16 antyder, Krogene hænges paa Fladjern/, som
igen kan anbringes i de forskellige Hak i 2 Flad-
jern — et langs hver Længdevæg i Kølerummet. —
I il Vildt, Fugle og lign, kan man anbringe risteagtige
Hylder.
Kan man ikke opnaa tilstrækkelig lav Tempera-
tur, ved at benytte Is, maa man bruge Kuldeblan-
dinger. Til dette Formaal maa Isbcholderen være
tæt; den laves da bedst af Zink (hvis den er lille)
eller galv. Jern; i Bunden har den. et Afløb med
Vandlaas f. Eks. som Fig. 17 viser. Anlægct er ellers
det samme, som del ovenfor beskrevne, kim at man
tænker sig Isbeholderen anbragt inden i den tidligere
Isbeholder, se Fig. 18. — Der maa imidlertid gøres
særlige Poranstallhinger, for al Luften kan komme
i saa inderlig Berøring med Kulden som muligt;
Pig. 18 viser et Forslag med Ledeskærme, der, an-
bragt i Mellemrummet mellem Isbeholderens og Luft-
kølerens Vægge og dannet efter en Slags Skrueflade,
tvinger Luften til at passere Isbeholderens hele Over-
flade.
Luftfornyelsen kan ske enten ved, at den friske
Luft suges ind eller ved, at Kølerummets færdig-
brugte Luft suges ud (ved en lille Ventilator).
Anvendes U dsu g n i n g, lader man den friske
Luft slippe ind oftest gennem tilfældige Utætheder
eller ogsaa gennem en særlig Aabning med cl der
anbragt Filter, hvilket kan indrettes f. Eks. af vand-
skyende Vat, der er absolut bakteriefiltrerende1). —
!) Det anvendes saaledes ved bakteriologiske Undersøgelser.