Indretning af Mindre Køleanlæg
År: 1910
Udgave: 38. Aarg. Hæfte 18.
Sider: 64
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
MINDRE KØLEANLÆG.
30. September 1914.
X 0,8 == 2,7 ts Is. Ispn fyldes paa gennem nogle
Lemme i Taget. Udenom baade Isbeholderen og
Kølerummet er en god Isolation (se Side 186).
Fig. 24.
Isbeholderne er af Træ, og deres Bund er udført
som Trærisle ganske som i Fig. 15 Side 188. Vogn-
bunden under Isbeholdcren er af Træ og hældende
samt bedækket med en 2 mm Zinkplade. Isens
Smeltevand drypper ned paa denne sidste og løber
ud gennem et Afløbsror med Vandlukke i Bunden.
I Kølerummet findes under Vogntaget cn per-
foreret Træplade med 38 mm Huller med en ind-
byrdes Afstand fra Midte til Midte paa 100 mm og i
selve Vogntaget findes der 8 Lufttragte, hvoraf de
4 sidder over Isbeholderne og er beregnede for Ind-
sugning, derfor med Aabningerne vendende i Vog-
nens Længderetning; de andre 4 er beregnede for Ud-
sugning og sidder over Kølerummet med Aabnin-
gerne vinkelret paa Vognens Længderetning (se
Fig. 25.
Fig. 25). Under Kørslen vil Luften trykkes ind gen-
nem Indsugningstragtene og ved at indstille et Par
drejelige Klapper a, kan man faa den indsugede Luft
til først at passere, gennem Isbeholderen, hvorved den
afkøles, tørres og delvis renses og derfra ind i Køle-
rummet, hvorfra den endelig slipper ud igen gennem
Udsugningstragtene. Indsugningstragtene har Aab-
ningerne til begge Sider for altid at kunde have en
Aabning frem i Kørselsretningen.
Kølerummet opgives at kunne rumme 30 store
Dyrekroppe cl. v. s. henimod 7000 kg.
Dørene er almindelige Kølerumsdø're (ikke Sky-
dedøre som ved almindelige Godsvogne, da saadanne
ikke vilde kunne slutte tæt). Lukkemekanismen er
vist i Fig. 26. — a er en lille Kile, der ved at drives
ned spænder Døren til; — disse Vogne gør god Fyl-
dest og giver, naar der med passende.Afstande findes
Isdepoter, hvorfra Isbeholderne kan fyldes, en bil-
ligere Drift end Vogne med Maskinafkøling.
Fig. 26.
Andre Steder anvender man lignende Kølevogne
f. Eks. paa de sibiriske Jernbaner til Smørforsen-
delse; før 1902 var Kølevognene meget primitive, men
efter 1902 fik man Vogne med dobbelte Trævægge, et
Dobbeltlag med Ventilationsindrctning og Aabning
for Indfyldning af Is; Isbeholderen var af Metal;
Isoleringslaget af Kork og svensk Pap. Paa Statio-
ner med c. 250 km Afstande indrettedes store Islager-
rum til Fyldning af Isbeholderne1).
Man kunde maaske ogsaa tænke sig ved Jern-
banevogne at gennemføre en lignende Cirkulation og
Ventilation, som ovenfor beskrevet ved Huse, idet
man lod den ene Vognaksel drive en Ventilator ved
Remtræk.
I Skibe. Lagerkølerum med Isafkøling i
Skibe kan i Hovedsagen gennemføres som ovenfor
beskrevet i Huse, men vil sjældnere forekomme, da
man 1) i Reglen der har den fornødne Kraft til Ind-
rettelse af et Maskinkøleanlæg saml maskinkyndigt
Tilsyn, og 2) har vanskeligere ved at kunne faa den
nødvendige Is til et Isanlæg.
Maskinkøleanlæg. Med Hensyn til Sporgs-
maalet om der skal anvendes System med direkte
Fordampning eller • Vædskekølerorssystem, saa maa
man bemærke, at ved ens Kølerørstemperatur er det
første lidt billigere i Drift ligesom det simplificerer
Koleanlæget, hvilket jo betyder overordentlig meget
ved smaa Anlæg (jvnfr. Side 180), medens Anlægs-
udgifterne til Kølesystemet ved det sidste kan blive
noget mindre, da der lier i Reglen i selve Køle-
rummet kan bruges mindre svære Rør, hvor der
da ogsaa kan stilles mindre Fordringer til Tæt-
hed ved Flanger m. m. — Ved Vædskckøleror-
system fungerer Vædsken i Kølerørene som Kulde-
akkumulator, saaledes at man kan anvende afbrudt
Drift og dog i lang Tid, efter at Kompressoren er
standset, tilføre Rummet Kulde ved blot al have
*) I den seneste Tid har de russiske Jernbaner dog faaet ind-
ført Vogne med kunstigt Køleanlæg, hvorom senere.