Indretning af Mindre Køleanlæg

År: 1910

Udgave: 38. Aarg. Hæfte 18.

Sider: 64

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 64 Forrige Næste
190 MINDRE KØLEANLÆG. 30. September 1914. X 0,8 == 2,7 ts Is. Ispn fyldes paa gennem nogle Lemme i Taget. Udenom baade Isbeholderen og Kølerummet er en god Isolation (se Side 186). Fig. 24. Isbeholderne er af Træ, og deres Bund er udført som Trærisle ganske som i Fig. 15 Side 188. Vogn- bunden under Isbeholdcren er af Træ og hældende samt bedækket med en 2 mm Zinkplade. Isens Smeltevand drypper ned paa denne sidste og løber ud gennem et Afløbsror med Vandlukke i Bunden. I Kølerummet findes under Vogntaget cn per- foreret Træplade med 38 mm Huller med en ind- byrdes Afstand fra Midte til Midte paa 100 mm og i selve Vogntaget findes der 8 Lufttragte, hvoraf de 4 sidder over Isbeholderne og er beregnede for Ind- sugning, derfor med Aabningerne vendende i Vog- nens Længderetning; de andre 4 er beregnede for Ud- sugning og sidder over Kølerummet med Aabnin- gerne vinkelret paa Vognens Længderetning (se Fig. 25. Fig. 25). Under Kørslen vil Luften trykkes ind gen- nem Indsugningstragtene og ved at indstille et Par drejelige Klapper a, kan man faa den indsugede Luft til først at passere, gennem Isbeholderen, hvorved den afkøles, tørres og delvis renses og derfra ind i Køle- rummet, hvorfra den endelig slipper ud igen gennem Udsugningstragtene. Indsugningstragtene har Aab- ningerne til begge Sider for altid at kunde have en Aabning frem i Kørselsretningen. Kølerummet opgives at kunne rumme 30 store Dyrekroppe cl. v. s. henimod 7000 kg. Dørene er almindelige Kølerumsdø're (ikke Sky- dedøre som ved almindelige Godsvogne, da saadanne ikke vilde kunne slutte tæt). Lukkemekanismen er vist i Fig. 26. — a er en lille Kile, der ved at drives ned spænder Døren til; — disse Vogne gør god Fyl- dest og giver, naar der med passende.Afstande findes Isdepoter, hvorfra Isbeholderne kan fyldes, en bil- ligere Drift end Vogne med Maskinafkøling. Fig. 26. Andre Steder anvender man lignende Kølevogne f. Eks. paa de sibiriske Jernbaner til Smørforsen- delse; før 1902 var Kølevognene meget primitive, men efter 1902 fik man Vogne med dobbelte Trævægge, et Dobbeltlag med Ventilationsindrctning og Aabning for Indfyldning af Is; Isbeholderen var af Metal; Isoleringslaget af Kork og svensk Pap. Paa Statio- ner med c. 250 km Afstande indrettedes store Islager- rum til Fyldning af Isbeholderne1). Man kunde maaske ogsaa tænke sig ved Jern- banevogne at gennemføre en lignende Cirkulation og Ventilation, som ovenfor beskrevet ved Huse, idet man lod den ene Vognaksel drive en Ventilator ved Remtræk. I Skibe. Lagerkølerum med Isafkøling i Skibe kan i Hovedsagen gennemføres som ovenfor beskrevet i Huse, men vil sjældnere forekomme, da man 1) i Reglen der har den fornødne Kraft til Ind- rettelse af et Maskinkøleanlæg saml maskinkyndigt Tilsyn, og 2) har vanskeligere ved at kunne faa den nødvendige Is til et Isanlæg. Maskinkøleanlæg. Med Hensyn til Sporgs- maalet om der skal anvendes System med direkte Fordampning eller • Vædskekølerorssystem, saa maa man bemærke, at ved ens Kølerørstemperatur er det første lidt billigere i Drift ligesom det simplificerer Koleanlæget, hvilket jo betyder overordentlig meget ved smaa Anlæg (jvnfr. Side 180), medens Anlægs- udgifterne til Kølesystemet ved det sidste kan blive noget mindre, da der lier i Reglen i selve Køle- rummet kan bruges mindre svære Rør, hvor der da ogsaa kan stilles mindre Fordringer til Tæt- hed ved Flanger m. m. — Ved Vædskckøleror- system fungerer Vædsken i Kølerørene som Kulde- akkumulator, saaledes at man kan anvende afbrudt Drift og dog i lang Tid, efter at Kompressoren er standset, tilføre Rummet Kulde ved blot al have *) I den seneste Tid har de russiske Jernbaner dog faaet ind- ført Vogne med kunstigt Køleanlæg, hvorom senere.