Indretning af Mindre Køleanlæg
År: 1910
Udgave: 38. Aarg. Hæfte 18.
Sider: 64
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38. A arg. Hæfte 20.
DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT.
191
Cirkulationspumpen gaacnde. Ved direkte Fordamp-
ning vil Kuldclilførslcn til Rummet ophore straks
efter, at Maskinen er standset.
Man kan gaa med uafbrudt Drift, men er Køle-
anlæget udført med en god Isolation og tætte Døre
m. m., vil man næsten altid foretrække afbrudt
Drift, f. Eks. 6—10 Timer i Døgnet enten man saa
har det ene eller det andet af de 2 Refrigeratorsyste-
mer. I Maskinens Hvileperioder stiger Temperatu-
ren i Kølerummet naturligvis, s-mlgn. Side 184.
I del folgende gøres der i Beskrivelsen af de i
forskellige Anlæg ikke Forskel paa de 2 Systemer,—
der tales kun om »Kølerørenc« — enten de saa inde-
holder Dampe eller Vædske — og Maskinen.
j < ( Buoi ud <- n t r KøbjHiHhH'l ad-
skilt fra det ved en god Isolation; for det første ud-
vikler Maskinen ved at arbejde direkte Varme, som
altsaa vilde tilføres Kølerummet; for det andet kunde
mnn ikke tilse den uden at lukke Kølerumsdøren op
.
endelig vilde del være megel jidl hygiejnisk og ren-
ligt at have Maskinen staaende i selve Kølerummet.
Hver af de forskellige Slags Kølemaskiner (Side
183) har sine specielle Fortrin og Egenskaber, som
gør, at den ene Slags vil passe paa vedkommende
Sled, medens en af de andre eventuelt ikke vil passe
netop grundet paa deres specielle Egenskaber. Ved
smaa Anlæg vil det vel nok hovedsagelig være CO2
— og maaske ogsaa NH3 Maskiner, der kan blive
Tale om, uden dog at det paa Forhaand er udeluk-
ket at anvende de andre Maskiner; det vil dog føre
for vidt her at komme nærmere ind paa dette
Spørgsmaal, som foruden at være et økonomisk
Spørgsmaal tillige S høj Grad afhænger af lokale For-
hold.
Der er derimod et andet Spørgsmaal, som her
skal berøres nærmere; Kolerørene har i Drift næsten
altid en Temperatur under 0°, og det eventuelle Over-
skud af Fugtighed vil derfor sætte sig paa Rørene
som Rim; Rorenes Kuldeafgivelse af lager imid-
lertid efterhaanden som Rimlagets Tykkelse vokser,
idet dette virker noget isolerende. Naar Rimlaget
er blevet saa tykt, at Luften ikke mere kan afkøles
og tørres tilstrækkeligt, bør det altsaa bortskaffes;
Kolerørene vil nemlig ellers anrette mere Skade end
Gavn, thi i Rimlaget er ogsaa udskilt de i den cirku-
lerende Luft indeholdte Bakterier og Urenheder.
Denne Bortskaffelse kan udfores paa flere Maader.
Ved meget store Køleanlæg indrettes flere Luftkamre,
hvorved man ved at lede Luften paa særlig Maade
kan opnaa, at f. Eks. Rimlaget paa et Kammers Køle-
ror optøs, samtidig med at et andet Kammers Køle-
rør er helt rene og i fuld Virksomhed. Ved det min-
dre Køleanlæg kunde man maaske nok indrette no-
get tilsvarende, men det vilde fordyre det betydeligt
og kræve en Del ekstra Pasning.
Man indretter det da enten saaledes:
1) at man ganske simpelt nøjes med, at en Per-
son aftørrer Kølefladerne med en Klud eller
Jign., eller at der sendes frisk og forholdsvis
varm Luft ind over dem (eller at man giver
Kompressoren modsat Omløbsretning eller ved
dirfkfe Forelernpnihg s'rnnrrn o.'f Ornl^b af
>''-4;''-'i i*' i-
alle Tilfælde giver Optøningsperioden Forstyr-
relser i Driften.
2) Man kan ogsaa indrette vactd Lujtkoler enten i
Form af Overrislings] uf fkøler eller Rognkøler;
rn'nrif f?»ar (fø T’in,i/,7Anr»/ilsA <'/(*’ iö^n*
grunxicl paa Optøning uf Him;
Luften bliver ved disse baade afkølet, tørret og
renset. Saafremt Kolerørenes Temperatur er la-
vere end 0°, maa der anvendes Saltvand, og dette
maa fra Tid til anden fornyes, thi det oplager i sig
Urenhederne fra den cirkulerende Luft, ligesom
den sammesteds fra optagne Fugtighed svækker
Saltprocenten. Denne Fornyelse afbryder selv-
følgelig Driften, men den behøves mindre ofte
end den nødvendige Aftørring af Rim ved den
»tørre« Luftkøler.
3) Endelig kan man, hvis Kølerumstemperaturen
, ikke behøver at være under + 2 til + 4° C., und-
gaa Rimdannelsen ved at holde Kølerørenes
Temperatur over 0° C. Anlægel maa i saa Til-
fælde dimensioneres saa meget storreT^
^Luftens Fugtighed (og Urenheder m. ni.) fortæt-
tes da i Vanddraaber paa Kolerørene, hvorfra de
atter drypper ned til en Rende med et Afløb. Hvor
denne Metode kan gennemføres, er det i Virkelig-
heden den nemmeste (og derfor den bedste i denne
Sammenhæng).
Den benyttes af »der Deutschen Reichsmarine-
amts«, der f. Eks. fordrer, at Skibskølemaskiner i Kød-
kølerum skal kunne holde en konstant Temperatur
af + 2°, medens Saltopløsningen i Kølcrørene ikke
maa komme under 0°.
Dr. O. Profé og flere andre har udført en hel
Del Forsøg baade med tør og med vaad Luftkøler,