Indretning af Mindre Køleanlæg

192 MINDRE KØLEANLÆG. 30. September 1914. uden at man dog endnu kan fælde en afsluttende Dom om hvilket System, der besidder den bedste bakteriologiske Virkning. Ved smaa Køleanlæg vil imidlertid de 2 Metoder sikkert vise sig nogenlunde lige gode, da der jo altid her spiller mange flere Tilfældigheder ind end ved store Anlæg; dog vil man maaske lettere kunne .gennem- føre den vaade Luftkøling helt rationelt end den tørre, da denne som sagt kræver god Plads og nogen ekstra Pasning m. m. Vand Luftkøling er saaledes udført ved flere af vore Hospitaler o. lign, ved Køleanlæg paa 6000— 8000 Cal/Timer, men der tilføres naturligvis et nyt Led (il hele Kølemaskineriet, nemlig Saltvandet med tilhørende Pumpe og Luflv.askearrangcment, og An- lægel bliver derved mere kompliceret. Ved endnu mindre Anlæg og andre Sieder, hvor det ogsaa gælder at reducere hele Maskineriet og der- med Pasningen saa meget som muligt, vil man der- for hellere nøjes med den under 1) Fremgangsmaade eller, hvis den fordrede Kølerumstemperatur er til- strækkelig høj dertil, benytte den under 3) Frem- gangsmaade, der altid giver Uge effektive Kølerør og ingen Drif Isafbrydelse. Angaaendc Kølemaskinernes ydre Dimensioner henvises (il Fabrikskatalogerne eller f. Eks. G. Goti- sche: »Kalender für Kälte-Techniker«, del’ iovrigt kan give mange andre Oplysninger. Ved smaa Ma- skiner har man ofte Kondensator og Kompressor monteret paa en fælles Fundamentsplade for ikke at optage for megen Plads; ja der konstrueres ogsaa Kølemaskiner, hvor Kompressoren og en direkte kolliet Elektromotor begge ligger paa den som Kon- densator konstruerede Fundamentsblok. Der findes baade liggende og staaende Maskiner; ved mindre Køleanlæg anvendes oftest de staaende Maskiner, da de i Reglen oplager mindst Plads. Selve Maskinarrangementet med Kompressor, Motor, Pumpe, Kondensator, Ventilator o. s. v. kan ordnes paa mangfoldige Maader, som meget afhænger af lokale Forhold. Medens man ofte lader den samme Motor ved en Forlagsaksel drive baade Kompressor, Kølevands- pumpe, Kondcnsatoromrører, Cirkulationspumpe, vil man i Reglen lade Ventilatoren drive af en særlig lille Elektromotor (hvis der findes Elektricitet), thi en stor Motor arbejder forholdsvis uøkonomisk ved en lille Belastning, og det er meget almindeligt, at Kølemaskinen kun arbejder en lille Del af Døgnet, medens Ventilatoren maa gaa uafbrudt, Skal Cirkulationspumpen ogsaa arbejde uaf- brudt, saa kan den og yenlilaloren passende have fælles Motor. Dette gælder dog for det meste kun, naar der anvendes ElekLrohiolor; har man andre Mo- torer, vil man vel i Reglen benytte en fælles Forlags- aksel for alle Maskinerne. Kølerørenc bør isoleres paa deres Vej lige fra Maskinen og indtil Kølerummet. Isolationen kan f. Eks. bestaa af Skaller af -fintmalet Korn og Asfalt, som er klæbet paa Rørene med en varm flydende Kit og fuget lufttæt, saa at der ikke kan danne sig Is paa Indersiden af den udenomliggende Korkmasse. Hvor Kølerørene gaar gennem Væggen ind i selve Kølerummet eller Luftkøleren, maa der sørges for god Tæthed. Rørene i Kølerummene bor være ma- lede med en rustbeskyttende Farve eller ogsaa være galvaniserede. I Huse: Kølerummet kan udføres paa en lig- nende Maade som det under Iskøleanlæg beskrevne, kun at Kølerørenc nu indtager Isens Plads i Luft- køleren se Fig. 27; Kølerørene lægges helst i vand- rette Bøjninger og aflange Spiraler for at faa saa faa Dybdepunkter paa Ledningen som muligt. Er der tilstrækkelig Højde, er det almindeligt at indret le Luftkøleren under Loftet f. Eks. som Fig. 28, men det er da nødvendigt at have en Ventilator for at faa Luften til at cirkulere; Kølerumsluften suges ind ved v og presses gennem Luflkanalcn med Kølerørenc og ud gennem Aabninger i Luftkanalen; efterhaanden som denne fører mindre Luft, aftager dens Tvær- snitsareal; Luftkanalen kan ogsaa lægges i et dobbelt