Indretning af Mindre Køleanlæg

198 MINDRE KØLEANLÆG. 14. Oktober 1914. findes Huller foroven og forneden i Isbeholderens Sidevægge; disse 2 Ventiler vil imidlertid, idet de i Reglen er anbragt direkte ind til selve Kølerummet — den ene forneden i »Døren, Sen anden foroven i Bag- væggen —, føre den udenforværende Luft direkte ind i Kølerummet; da her er koldere end udenfor, vil eventuelt Overskud af Fugtighed — og dermed Uren- heder — kunne fortættes i dette, lige-som det kan blive vanskeligt at holde Temperaturen tilstrækkelig lav paa Grund af den stadige Forbindelse med den ydre varmere og maaske daarligerc Luft. Ved derimod at lede Yderluften først gennem Isbeholderen, i Ana- logi med som vist i Fig. 20 og Fig. 23, vil man opnaa, at den, foruden at den bliver bedre afkølet, tillige bliver tørret og maaske ogsaa renset, thi Isbeholderen vil jo altid være (en Ubetydelighed) koldere end selve Kølerummet, og Forholdet er derfor ganske som be- skrevet Side 183. 18^. De førnævnte Forsøg gaar nu ud paa at paavise, at man ved at indrette Isskabet paa denne Maade faar ct Skab, der bedre svarer til sin Hensigt end det almindelige Isskab; Forsøgene udføres med 2 i det ydre nøjagtig ens Isskabe af c. 0,6 m3 udv. Volumen, hvoraf det ene — Skab B — er udført efter Forf. Forslag (se nedenfor Fig. 40), og det andet — Skab A — er af den almindelige Handelsvaretype. For- sogene bestaar i Maalinger af Temperaturer, Fugtig- hedsgrader, bakteriologiske Virkninger samt Isfor- Tewinratur ----. Fig. 39. brug. Hosstaacnde Fig. 39 viser el Par af de første Forsøgsresultater. Det synes heraf at fremgaa, al idet Temperaturen synker, stiger Fugtighedsgradcn en Ubetydelighed ved Skab A, medens den ved Skab B efter kort Tids Dalen hqjdes nogenlunde konstant — altsaa uafhængig af den ydre Luft, d. v. s. Luften tørredes netop som antaget ved først al passere Is- beholderen; Forsøgene viser imidlertid ogsaa, at Iso- lationen, der bestaar af et Lag Risskaller af Tykkelse Fig. 40. som ovenfor nævnt, er for let. — Fig. 40 fremstiller skematisk et Skab efter Forf. Forslag. Skabet er i Hovedsagen som et almindeligt Isskab, hvor den la- vest siddende Ventil mangler; gennem Skabets Bund gaar et Rør r, som ender oppe foroven bag i Is- beholderen lige nedenunder de øversle Huller i denne. Den varme Luft under Skabet, der som et al- mindeligt Isskab staar paa 4 Ben, vil nu stige op gennem Røret og ind i Isbeholderen, hvor den ved at afkøles synker ned gennem Isen og ind i Kølerum- met gennem Isbeholderens nederste Huller. Skal Skabet, anvendes til Frysning, maa Isbehol- deren være tæt; der opstilles da en Væg a med Hul- ler foroven og forneden og Røret r ender da blindt oppe foroven i Mellemrummet mellem Væggen og Fig. 41. Isbeholderen, se Fig. 41. Ved større Isskabe med flere Kølerum bør hvert af disse have sin Isbeholdcr eller paa anden Maade være lufttæt adskilt fra de andre. I II u s e: Hvor der kun findes ét større Kølerum, vil man tidt lade Cirkulationen og Ventilationen frembringes af en Ventilator; hvor der derimod findes flere Kølerum, bruger man en fælles Ventilator til Ventilation og nøjes med den naturlige Cirkulation, da man ellers skulde have en Ventilator i hvert Køle-