Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

H.M.WI bogbinder« i ÆSKEF« ROSENGA, 6 Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. styrken, er derfor hele Fyrapparatet erstattet med et nyt Blinkfyrapparat, som ved Skagen, Hesselø, Nakkehoved, Fakkebjerg-, Gj edser og Blaavands-Huk Fyr. I ganske smaa Fyr kan Mørkeperioder frem- bringes ved, at Skærme bringes til at rotere ved Flammens Varme. Rotationen bliver da ikke saa ensartet, som ved et Urværk; men Apparatet er til Gengæld meget billigt, og det funktionerer, saalænge Lampen brænder, saa der er intet Urværk, der skal trækkes op. En meget væsentlig Forøgelse i det Antal Fyr- karakterer, der haves til Disposition, fik man, da en engelsk Professor Hopkinson fandt paa at anvende Gruppeblinkjyret. Ved Gruppeblinkfyr forstaas Fyr, der viser to, tre eller flere Blink med korte Mørke- perioder mellem Blinkene, og derefter, naar Grup- pen er færdig, en længere Mørkeperiode, hvorefter Blinkegruppen atter viser sig. For at denne Deling i Grupper skal være tydelig-, bør den lange Mørke- periode være mindst tre Gange saa lang som de korte. Gruppeblinket opnaas ved de ældre, langsomt- roterende Linseapparater ved, at et Linsefag, der ellers skulde give eet Blink, deles i saa mange lige store Dele, som der er Blink i Gruppen. Er der et ulige Antal Blink, beholder den midterste Del sin Plads, og de øvrige Dele drejes lidt, saaledes at deres optiske Akser kommer til at danne en pas- sende Vinkel med den oprindelige optiske Akse. Er Antallet lige, drejes de alle lidt, de midterste mindst. Det første Linseapparat med Gruppeblink an- vendtes hos os ved Æbelø Fyr, der tændtes i 1883. Det viser To-Blink hvert halve Minut, saaledes Lys 3 Sekunder, Mørke 6 Sek., Lys 3 Sek., Mørke 18 Sekunder. Forinden var et Par af Fyrskibene indrettet til at vise To-Blink, og ved dette Tidspunkt forandre- des næsten alle vore Fyrskibe til at vise Blink i Stedet for fast Fyr samtidig med, at de forsynedes med Taagesignalapparater, drevne med Maskin- kraft, saa vore Fyrskibe stod da meget højt, sammen- lignet med de fleste andre Landes Fyrskibe. I de følgende Aar efter 1883 anskaffedes flere Fyr- apparater, der viste Gruppeblink. Det skal bemær- kes, at Gruppeblinket kun opnaas paa Bekostning af Lysstyrken, idet det tilvejebringes ved at dele en Lyskegle i flere, saaledes at To-blinket som Regel kun har den halve Lysstyrke af Enkeltblinket, o. s. v. Den næste store Forbedring ved vort Fyrvæsen var Indførelsen af Lystønder. Hidtil havde vi kun til Afmærkning af Rev og Grunde, der ikke til- fredsstillende kunde afmærkes ved Fyr i Land, be- nyttet Fyrskibe; men da et Fyrskib koster omkring 200,000 Kr. i Anskaffelse og ca. 25,000 Kr. om Aaret i Drifts- og Vedligeholdelsesudgifter, kan disse kun anvendes paa de aller vigtigste Steder, hvor der er stor Trafik. Derfor kom Lystønden som et ud- mærket Middel til at belyse Rev og Grunde af se- kundær Betydning. Det var et Firma Pintsch i Berlin, der først løste den Opgave at fremstille en paalidelig og praktisk brugelig Lystønde til Op- ankring i aaben Sø. Det var hans Erfaringer paa Jærnbanekupebelysningens Omraade, han bragte til Anvendelse. Belysningsmidlet var Fedtgas, en Gas, der fremstilledes ved tør Destillation af Olier. Den har den Egenskab frem for Kulgassen, at den uden at tabe for meget i Lysevne, kan taale at sammen- trykkes til et betydeligt Tryk. Lystønden bestaar af en stor, svejst Beholder, der kan flyde paa Vandet, og paa hvilken der er bygget et lille Taarn, som bærer Lanternen. En Model af en saadan Lystønde staar her paa Bordet. Som det vil ses, er der paa den underste Del af Beholderen anbragt en Ballast- klods for at give Tønden tilstrækkelig Stabilitet. Den svejste Beholder har hos os et Rumindhold af 10 Kubikmeter og er beregnet til at fyldes til 6 Atmosfæres Tryk. Med denne Gasbeholdning kan Tøndens Lanterne brænde fra 3 til 5 Maaneder efter Fyrkarakteren. Paa Vejen til Lanternen passerer Gassen en Reduktionsventil, og det er denne Ven- tils gode Egenskaber, der væsentlig har bevirket den Udbredelse, Pintsch’s System for Gasbelysning har faaet, idet Ventilen bestemt og paalideligt reducerer Gastrykket fra et højt og meget varierende Tryk til Brændertrykket, der kun er 50 til 60 mm.Vandtryk, og som maa holdes meget ensartet, da Flammen ellers kan ose. Vi har lige fra Begyndelsen forlangt, at Lys- tønderne skulde vise blinkende Lys, da deres Nytte derved meget betydelig forøges, idet en Lystønde, der viste fast Lys, i vore beskyttede Farvande, hvor der næsten kan ankres allevegne, meget let kunde forveksles med en Ankerligger. Blinket frembringes ved, at Gasflammerne i Lanternens Linseapparat af- vekslende brænder med fuldt Blus og dæmpes, saa at der kun er en lille, blaa Flamme tilbage. For Sikker- heds Skyld brænder der dog tillige en lille Tænd- flamnie, der kan tænde Gassen, hvis den lavt bræn-