Fyrvæsnets Udvikling i Danmark
Forfatter: H.V. Ravn
År: 1600
Serie: 1. Hæfte
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sider: 12
Emne: Særtryk af Den tekniske Forenings Tidskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H.M.WI
bogbinder« i
ÆSKEF«
ROSENGA,
6
Fyrvæsnets Udvikling i Danmark.
styrken, er derfor hele Fyrapparatet erstattet med et
nyt Blinkfyrapparat, som ved Skagen, Hesselø,
Nakkehoved, Fakkebjerg-, Gj edser og Blaavands-Huk
Fyr.
I ganske smaa Fyr kan Mørkeperioder frem-
bringes ved, at Skærme bringes til at rotere ved
Flammens Varme. Rotationen bliver da ikke saa
ensartet, som ved et Urværk; men Apparatet er til
Gengæld meget billigt, og det funktionerer, saalænge
Lampen brænder, saa der er intet Urværk, der skal
trækkes op.
En meget væsentlig Forøgelse i det Antal Fyr-
karakterer, der haves til Disposition, fik man, da en
engelsk Professor Hopkinson fandt paa at anvende
Gruppeblinkjyret. Ved Gruppeblinkfyr forstaas Fyr,
der viser to, tre eller flere Blink med korte Mørke-
perioder mellem Blinkene, og derefter, naar Grup-
pen er færdig, en længere Mørkeperiode, hvorefter
Blinkegruppen atter viser sig. For at denne Deling
i Grupper skal være tydelig-, bør den lange Mørke-
periode være mindst tre Gange saa lang som de
korte.
Gruppeblinket opnaas ved de ældre, langsomt-
roterende Linseapparater ved, at et Linsefag, der
ellers skulde give eet Blink, deles i saa mange lige
store Dele, som der er Blink i Gruppen. Er der et
ulige Antal Blink, beholder den midterste Del sin
Plads, og de øvrige Dele drejes lidt, saaledes at
deres optiske Akser kommer til at danne en pas-
sende Vinkel med den oprindelige optiske Akse.
Er Antallet lige, drejes de alle lidt, de midterste
mindst.
Det første Linseapparat med Gruppeblink an-
vendtes hos os ved Æbelø Fyr, der tændtes i 1883.
Det viser To-Blink hvert halve Minut, saaledes Lys
3 Sekunder, Mørke 6 Sek., Lys 3 Sek., Mørke 18
Sekunder.
Forinden var et Par af Fyrskibene indrettet til
at vise To-Blink, og ved dette Tidspunkt forandre-
des næsten alle vore Fyrskibe til at vise Blink i
Stedet for fast Fyr samtidig med, at de forsynedes
med Taagesignalapparater, drevne med Maskin-
kraft, saa vore Fyrskibe stod da meget højt, sammen-
lignet med de fleste andre Landes Fyrskibe.
I de følgende Aar efter 1883 anskaffedes flere Fyr-
apparater, der viste Gruppeblink. Det skal bemær-
kes, at Gruppeblinket kun opnaas paa Bekostning
af Lysstyrken, idet det tilvejebringes ved at dele
en Lyskegle i flere, saaledes at To-blinket som Regel
kun har den halve Lysstyrke af Enkeltblinket, o. s. v.
Den næste store Forbedring ved vort Fyrvæsen
var Indførelsen af Lystønder. Hidtil havde vi kun
til Afmærkning af Rev og Grunde, der ikke til-
fredsstillende kunde afmærkes ved Fyr i Land, be-
nyttet Fyrskibe; men da et Fyrskib koster omkring
200,000 Kr. i Anskaffelse og ca. 25,000 Kr. om Aaret i
Drifts- og Vedligeholdelsesudgifter, kan disse kun
anvendes paa de aller vigtigste Steder, hvor der er
stor Trafik. Derfor kom Lystønden som et ud-
mærket Middel til at belyse Rev og Grunde af se-
kundær Betydning. Det var et Firma Pintsch i
Berlin, der først løste den Opgave at fremstille
en paalidelig og praktisk brugelig Lystønde til Op-
ankring i aaben Sø. Det var hans Erfaringer paa
Jærnbanekupebelysningens Omraade, han bragte til
Anvendelse. Belysningsmidlet var Fedtgas, en Gas,
der fremstilledes ved tør Destillation af Olier. Den
har den Egenskab frem for Kulgassen, at den uden
at tabe for meget i Lysevne, kan taale at sammen-
trykkes til et betydeligt Tryk. Lystønden bestaar af
en stor, svejst Beholder, der kan flyde paa Vandet,
og paa hvilken der er bygget et lille Taarn, som
bærer Lanternen. En Model af en saadan Lystønde
staar her paa Bordet. Som det vil ses, er der paa
den underste Del af Beholderen anbragt en Ballast-
klods for at give Tønden tilstrækkelig Stabilitet.
Den svejste Beholder har hos os et Rumindhold
af 10 Kubikmeter og er beregnet til at fyldes til 6
Atmosfæres Tryk. Med denne Gasbeholdning kan
Tøndens Lanterne brænde fra 3 til 5 Maaneder efter
Fyrkarakteren. Paa Vejen til Lanternen passerer
Gassen en Reduktionsventil, og det er denne Ven-
tils gode Egenskaber, der væsentlig har bevirket den
Udbredelse, Pintsch’s System for Gasbelysning har
faaet, idet Ventilen bestemt og paalideligt reducerer
Gastrykket fra et højt og meget varierende Tryk til
Brændertrykket, der kun er 50 til 60 mm.Vandtryk,
og som maa holdes meget ensartet, da Flammen
ellers kan ose.
Vi har lige fra Begyndelsen forlangt, at Lys-
tønderne skulde vise blinkende Lys, da deres Nytte
derved meget betydelig forøges, idet en Lystønde,
der viste fast Lys, i vore beskyttede Farvande, hvor
der næsten kan ankres allevegne, meget let kunde
forveksles med en Ankerligger. Blinket frembringes
ved, at Gasflammerne i Lanternens Linseapparat af-
vekslende brænder med fuldt Blus og dæmpes, saa at
der kun er en lille, blaa Flamme tilbage. For Sikker-
heds Skyld brænder der dog tillige en lille Tænd-
flamnie, der kan tænde Gassen, hvis den lavt bræn-