Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. 7 dende Flamme skulde slukkes. Denne Hæven og Sænken af Flammen sker ved, at Gassen mellem Re- duktionsventilen og Brænderne (af hvilke der findes tre eller fem, stillede i en Ring omkring Linsens Focus) passerer et elastisk Kammer, hvis bevægelige Dæksel virker paa en Omslagsventil. Medens Kam- ret fyldes, staar Ventilen saaledes, at der er lukket til Brænderne og aabent til Kamret. Naar dette er fyldt, slaas Ventilen om, saaledes at der lukkes tu Kamret og aabnes for Ledningen fra Kamret til Brænderne, saa Flammerne blusser op. Naar Dæks- let, paa Kamret, ved at Gassen brænder, er sunket tilstrækkeligt, slaas Ventilen atter om, Flammerne dæmpes, og Kamret fyldes igen og saaledes frem- deles. Ved at stille ind paa en Hane imellem Reduktions- ventilen og Kamret kan Mørkeperioden forandres, og ved at indstille paa Forbindelsen imellem Kam- rets Dæksel og Omslagsventilen kan Lysperioden forandres. Paa vore første Lystønder, som udlagdes i 1887, virkede denne Blinkemekanisme ikke saa paalide- ligt som ønskelig!; men i Aarenes Løb er den bleven forbedret meget, saa selv om den ikke er fejlfri, maa den siges at være saa paalidelig, at om den end kan svigte en enkelt Gang, er en Lystønde med Blinke- mekanisme langt nyttigere for Skibsfarten end en Lystønde, der viser fast Lys. Selvfølgelig er en Lystønde ikke saa paalidelig som et Fyr, hvorved der er stadig Vagt; men der er dog opnaaet saa stor Paa]idelighed, at der gennem- snitlig kun indtræder een Forstyrrelse i Funktio- neringen hvert 2i Aar. En Mangel ved Lystønder i vore Farvande er, at de maa inddrages for Is, og da vi kun har eet Skib, der kan løfte Lystønder og tage dem paa Dækket og paa denne Maade kun kan inddrage to Lystønder ad Gangen, kan vi kun have et begrænset Antal Tønder. Vi har for Tiden 10 Lystønder indenfor Skagen, og da Inddragningen kun kan ske i forholds- vis roligt Vejr, har det ved pludseligt indtrædende Isdannelse vist sig meget vanskeligt at faa Tønderne inddragne. Da Lystønderne vejer godt, 10,000 og de ved Inddragningen som oftest er overisede, saa Vægten kan være betydelig forøget, vil det jo let forstaas, at det kun er særlig dertil indrettef Skibe, der kan løfte dem. Da Antallet af Lystønder indenfor Skagen for Tiden ikke kan forøges, er der bygget nogle Gas- Fyrbanker, hvoraf een staar paa Land, og de andre er byggede i aaben Sø. De sidstnævnte er byggede ved, at en Jærnbeholder er sænket ned paa den forud planerede Havbund og derefter fyldt med Be- ton og beskyttet ved Stenkastning. Paa denne Un- derbygning er rejst en Banke, der bærer en 18 Kubikmeter Gasbeholder og Lanternen. Gassen til Lystønder og Gasbankefyr fabrikeres paa Fyrvæsnets Gasværk i Korsør og bringes Fyrene indenfor Skagen af Fyrinspektionsskibet, i hvilket Skib der findes Gasbehodere, hvori Gassen kan sam- mentrykkes til 10 Atmosfærers Tryk. Forbindelse imellem Gasbeholderne ombord i Skibet og Tønden eller Fyret tilvejebringes ved stærke Kautschouk- slanger med Traadindlæg. I Skibet findes en Gas- pumpe, som holder Trykket i Fyldeslangen ved 10 Atmosfærers Tryk, saaledes at Fyldningen gaar hur- tigere, end hvis Gassen skulde løbe over ved eget Overtryk, og Gasbeholderne kan derved tømmes helt. I Bankerne bruges væsentlig de samme Blink- apparater som til Lystønderne; men Brænderne er enten Argantbrændere eller Auerbrændere, da disse giver et langt bedre Lys for et givet Gasforbrug; men de kan ikke anvendes paa en slingrende Lystønde, hvorfor der her maa anvendes den mindre fuld- komne, men mindre følsomme Fiskehalebrænder. Lystønderne er som oftest forsynede med Klokke eller Fløjte, der bringes til at virke ved Søens Be- vægelser. Den Størrelse Lystønder, vi benytter, koster med alt Tilbehør ca. 11,000 Kr., og den aarlige Drift ca. 800 Kr. Den næste derefter følgende større Begivenhed ved vort Fyrvæsen var, at Hanstholm Fyr i 1889 tændtes som elektrisk Fyr. Elektriske Fyr havde været anvendt i Frankrig og England i en Del Aar før dette Tidspunkt; men paa Grund af deres Kostbarhed anvendtes de kun i ringe Antal og kun paa de aller vigtigste Punkter. Det havde været Tanken hos os ogsaa at anvende elektriske Fyr paa de Par andre vigtige Punkter foruden Hanstholm; men paa Grund af de store For- bedringer, der siden da er gennemførte paa Fyr- teknikkens Omraade, er vi bievne staaende ved det ene elektriske Fyr. Med Hensyn til Driftsudgifterne skal jeg nævne, at et elektrisk Fyr med Taagesignal koster ca. 25,000 Kr. aarlig i Driftsudgifter, medens et 1ste Klasses almindeligt Fyr med Taagesignal koster ca. 10,000 Kr. aarlig i Drift. Grunden til denne meget