Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

h.m.w BOGBINDER* ÆSKEF 1 ROSENGA 8 Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. større Bekostning ligger dels i det store Brændsels- forbrug samt i, at det ved elektriske Fyr er nød- vendigt, at der er to Mand paa Vagt, een til at passe Maskinerne og een til at passe den elektriske Lampe. Da Lysgiveren er saa lille, maa den nemlig holdes nøjagtigt i Linseapparatets Brændpunkt, hvad den automatiske Lampe ikke selv kan. For at holde den elektriske Lysbue nøjagtigt i Brændpunktet hæver eller sænker den vagthavende hele Lampen, naar der, er nødvendigt. For bekvemt at kunne gøre dette kastes der ved Hjælp af Linser og Spejle et Billede af den elektriske Lysbue ned paa Bordet, hvorved den vagthavende sidder, og Billedet skal da falde paa en afmærket Streg; hvis det ikke gør det, retter den vagthavende ved et Haandhjul, der findes lige ved hans Plads, paa Lampens Stilling, indtil Bille- det falder paa den afmærkede Plads. Ved Hanstholm Fyr frembringes den elektriske Strøm ved Meritains magneto-elektriske Maskiner. Der findes to, hvoraf en giver den nødvendige Strøm, og den anden staar i Reserve. Under nor- mal Gang, 850 Omdrejninger pr. Minut, opnaas en Strøm paa ca. 100 Amperes med en Spænding- af ca. 40 Volt. Dynamoen trækkes ved Remtræk fra en Dampmaskine. Til Lampen bruges 30 mm. Kul; Linseapparatet er af første Orden, har ti tre- I delte Linsefag og gør en Omdrejning i 100 Sekunder, saaledes at Fyret kommer til at vise tre Blink hver 10 Sekunder. Da Hanstholm Fyr tændtes som elektrisk Fyr, var det ubetinget det kraftigste da eksisterende Fyr; men nu er der flere Fyr, der er betydeligt kraftigere. Vi sætter Lysstyrken til 10 Millioner Hefnerlys; men det er kun skønsmæssigt sat, da Lysstyrken ikke har været nøjagtigt maalt. Jeg skal bemærke, at det oprindelige Linse- apparat fra Hanstholm Fyr i 1892 anbragtes paa Fornæs Fyr, og da dette i 1902 atter fik nyt Fyr- apparat, blev Linsefagene fra det gamle Hanstholm Fyrapparat anvendte paa Sprogø og Sejrø Fyr, hvor de erstattede det gamle Reflektorblinkfyr, der kun gav Blink hvert andet Minut, hvilket ikke var tids- svarende. Da de gamle Linser her sikkert vil gøre Nytte i mange Aar, kan det ikke siges andet, end at det er et Linseapparat, vi har haft Gavn af. Lys- styrken af de to nævnte Fyr er 35,000 Hefnerlys. Omtrent samtidig med, at vort vigtigste Anduv- ningsfyr saa væsentlig forbedredes, begyndte der en Udvikling af Fyr, der navnlig var bestemte til Brug i | snævre Farvande, de saakaldte Vinkelfyr, det er Fyr, der viser forskelligt Lys i forskellige Sektorer. Det var en svensk Admiral von Otter, som først optraadte som Talsmand for disse Fyr, der har faaet, en overordentlig stor Udbredelse, mest i den norske, svenske og finske Skærgaard. Hos os er der fastslaaet den Regel for disse Fyr, af, de viser hvidt, fast Lys eller hvidf, Lys med For- mørkelser over renf, Farvand samt blinkende og far- vet Lys over urent Farvand, saaledes at der til højre for Farvandsvinklen vises to Blink eller grønt Lys og til venstre for denne eet Blink eller rødt Lys. Det forskellige Lys frembringes ved, af, der i Fyr- lanternen inden for Vinduerne opstilles farvede Glas og Jalousier, der lukkes og oplukkes ved Urværk. Selve Fyret skal over hele den Del af Horisonten, hvorover Fyret lyser, udsende ensartet Lys, hvorfor der, hvis Linseapparatet anvendes, maa benyttes et fast Linseapparat. Da Blinklinser ikke kan anven- des, er det altsaa paa Bekostning af Lysstyrke, at den forøgede Vejledning-, Vinkelfyret giver, opnaas. JM ORDLIGE - JJEL Ft^.2.