Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. 9 Derfor anvendes Vinkelfyr ikke til Fyr, der skal ses paa stor Afstand, men mest til Fyr i indelukkede Farvande. Lille Bælt, Smaalandsfarvandet og Omø Sund er saaledes væsentligst belyst ved Vinkelfyr. Som Eksempel paa, hvorledes Vinkelfyr anvendes, skal jeg henvise til Fig. 2, der viser Vinkelfyrene i den nordlige Del af Lille Bælt. Kommende Nord fra søger man den hvide, faste Vinkel i Strib Fyr og følger denne, til man har Fredericia Havnefyr tværs; man runder da om Strib Odde og følger den faste, hvide Vinkel i Strib Fyr, der lyser Syd efter, og følger denne, til Børup østre Fyr viser hvidt Lys, hvorefter denne Lysvinkel følges, og saaledes efter-, haanden alle Fyrene igennem. Til Vinkelfyr, der skal lyse over en betydelig Del af Horisonten, anvendes som Regel Linseapparat; men til Fyr, der kun skal lyse over en Snes Grader, anvender vi flade Fyrspejle, der er konstruerede af afdøde Fyringeniør Fleischer. For at udfinde Formen af et saadant Spejl stillede han sig den Opgave, at finde Ligningen for en Flade, der er saaledes formet, at enhver Straale, der ud- gaar fra et Punkt, tilbagekastes fra Spejlfladen par- allelt med en gennem Punktet gaaende Plan, og pas- serende en Linie lodret paa Planen. Denne Opgave findes løst i Tidsskrift for Mate- matik, femte Række, 4. Aargangs sjette Hæfte (1886). Det bliver en Flade af 4de Grad. Den har en saadan Form, at en Plan gennem Brændpunktet lod- ret paa Samlelinien skærer Spejlfladen i en Ellipse eller Hyperbel, og en Plan gennem Brændpunktet og Samlelinien skærer Spejlfladen i en Parabel. Dette Spejl har samme Egenskab som et fast Linseapparat, at, det over den Vinkel, det lyser, spreder Lyset ensartet, saa at man ved at sætte farvede Glas- eller Jalousigrupper foran det kan be- nytte det til Vinkelfyr, og det har den Egenskab frem for Linsen, at det forstærker noget mere; saaledes skal jeg anføre, at et Spejl, vi bruger meget, giver samme Lysstyrke med et Forbrug af 0,2 Pund Pe- troleum pr. Time som et fast Linseapparat med et Forbrug af 0,6 Pund Petroleum pr. Time; men, som sagt, Spejlet kan kun med Fordel anvendes, naar Fyret skal lyse over en lille Vinkel, medens Linse- apparatet kan lyse hele Horisonten rundt. Desuden er Spejlene vanskelige at fabrikere, skal behandles meget omhyggeligt og kan endda slaa sig. Efter at Linseapparaterne var fuldt udviklede om- kring 1850, fremkom der, som tidligere bemærket, i en længere Aarrække ingen betydelige Forbedringer ved Fyrapparaterne, saaledes at Fyrenes Lysstyrke ikke i væsentlig Grad forøgedes undtagen ved de enkelte vigtige Fyr, hvor elektrisk Lys indførtes. Grunden hertil laa i, at Linsefyrets Lysstyrke af- hænger af Linsefagenes Størrelse (deres projicerede Areal paa en Plan lodret paa Fagets optiske Akse) samt af Brænderens Klarhed, og hverken Linse- fagenes Størrelse eller Brændernes Klarhed kunde i væsentlig Grad forøges. Skulde Linsefagenes Stør- relse forøges, blev der nemlig for lang Tid imellem Blinkene med den Rotationshastighed, der kunde op- naas med den hidtil benyttede Konstruktion af Ap- parater, hvor det tunge Linseapparat roterede paa Ruller. Omkring ved 1890 begyndte Linsefabrikanterne at, konstruere Linseapparater med op til 1,33 Meters Brændvidde, hvorved Linsefagenes Størrelse og der- ved Lysstyrken forøgedes. Vi har et af disse Appa- rater paa Nolsø Fyr paa Færøerne; men paa Grund af disse Apparaters Vægt og- store Kostbarhed kom der ikke mange af dem i Brug, vel ogsaa paa Grund af, at den daværende Direktør for det franske Fyr væsen, Mr. Bourdelle, nogle Aar senere fandt paa en